Danmark Og Nordamerika Om Øresund

54 tannien og Irland, bragt til en Slutning ved Conventionen af 1ste Septbr. 1819. Dennes 1ste Artikel lyder saaledes: „Kongen af Sverrig og Norge, i sin Egenskab af Riget „Norges Konge, erfjenter ved ilærværende Convention, i dette „Kongeriges Navn og i Kraft af dets Constitution, at Norges „forholdsmæssige Andeel i det forrige Dansk-Norske Monar- „chies fælleds Statsgjæld, som nu efter disse to Rigers Ad- „skillelse kan fordres, er og bliver ved Overeenskomst om c» „rnnd Slim (par un arrangement en bloc) bestemt til Tre „Millioner Rdlr. Hamborger Bco. (eller Specier til 9Va Stk. „Marken fiin Collnsk Vægt). Da Kongen af Danmark fra „sin Side tiltræder ovenanførte Fastsættelse af Norges Part „af Gjelden til Danmark, saa forpligter Kongen af Sverrig „og Norge sig, i Folge heraf, saavel for sig som for sine „Arvinger og Efterfølgere, at lade ved Norge Udbetale til „Kongen af Danmark, eller til hans Arvinger og Efterfølgere, „forbemeldte (Summa 3,000,000 Rdl. Hb. Bco., som bærer „Fire Procent aarlig Rente, og det til de Terminer og paa „de Vilkaar, som nedennnder iwicrc bestemmes." Det under de tidligere Underhandlinger ndfundne Delings- tal 5/2i Deel er altsaa ikke blevet taget tilfolge ved den ende- lige Äfgjorelse. Forholdet er blevet stillet langt ugnnstigere for Danmark, og man maa altsaa have anflaaet vort Fædre- lands Indtægtskilder meget hoit. eftersom man har troet at kunne fordele den store Statsgjældsbyrde paa den auforte Maade. Men hvilken Tanke der endog har været deil ledende ved at bestemme Belobet af 3,000,000 Rdl. Hb. Bco., saa er det dog Ubestrideligt, at Snndtolden er bleven tagen med i Beregning ved Overslaget af Danmarks Indtægts- kilder. Det bedste Vidnesbyrd om, hvorledes disse Forhold ere blevne ordnede, finde vi i den Mands Ord, der, notere end nogen Anden, kjendte til de Fjedre, hvormed i hiin Tid