Danmark Og Nordamerika Om Øresund

68 nægtede endelig at bifalde Conventionen, som ogsaa derfor ikke kom i Live. — Paa Dskspidsen af St. Domingo filldes cn Halvo, kaldet Samana, og Bugten som dannes derved, frem- byder en Ypperlig Havn for en stor Flaade. Dette Punkt havde tildraget sig den nordamerikanske Negjerings Lpmælk- somhed og i August Maaned 1854 blev en vis General Cazenan sendt til Den, for at afslntte en Venskabs- og Handels-Traktat med den dominikanske Repnblik. Hoved- punktet i nordamerikansk Interesse var at erholde Net til at oprette en Sostation i Bugten ved Samana, og sol- at opnaae dette, skal man have foreslaaet Ikepublikkeus Re- gjering, at Nordamerika vilde med Guld og Selv indlose den Masse af værdiløse Papiirspenge, hvormed Domingo var oversvømmet. Generalens Frue, der skal have været i Be- siddelse af et stort diplomatisk Talent, fandt en god Lejlighed til her at Udfolde de Gaver, hvormed hun var udrustet, og i Virkeligheden blev der under 5te October 1851 afsluttet cn Traktat i den antydede Retning. Traktaten indeholdt des- riden den Bestemmelse, at Borgerne af begge Nationer skulde have Frihed til at bosætte sig i de tvende Lande og der at drive Handel overeensstemmende med de be st a a en de Love. Men de lovgivende Kamre Paa St. Domingo vare dog betænksomme nok til at begjære denne Artikel tilfoiet de Ord: „nden Hensyn til Stamme eller Farve," idet Republik- kens Befolkning bestaaer saagodtsom af Couleurte og den amerikanske Netsforfatning statuerer væsentlige Indskrænkninger i de Colllenttes Stilling i det virkelige Liv. Uden den an- tydede Klausul' vilde Traktaten have givet Nordamerikanerne alle borgerlige Rettigheder i Domingo, hvorimod de couleurte Dominikanere vilde have været meget ilde farne i Nordame- rika. Sagen endte med, at Republikkens lovgivende Kamre