Danmark Og Nordamerika Om Øresund

Uegjering, esterat man i Aaret 1841 herfra havde meddeelt den nordamerikanske Regjering Underretning om de Forhaild- linger, der vare blevne forte i London og senere i Helsingoer om Regnleringen af forskjellige Forhold med Hensyn til Sund- tolden og dens Opkrævelsesmaade, saaledes som disse findes optagne i (konventionerne af 13bc og 23de August 1841. Vel havde det danske Kabinet modtaget nogle stødende Be- mærkninger om Sundtolden fra den nordamerikanske Negjc- ring, medens Hr. Upshnr i 1843 fvngerede som Statssecre- tair; men da han kort ester tilsatte Livet ved et Ulykkeligt Tilfælde og hine Bemærkninger ikke gaves videre Folge, maatte man snarest antage, at de ikkun hidrørte fra hans Personlighed. Der maatte altsaa nu dog have fundet et virkeligt Omslag Sted i Nordamerikas Anskuelser om Sundtolden. Grev Moltkes Tanker have mutigen gledet hen over de forskjellige Angreb, Sundtolden faa Aar iforveien havde været udsat for fra Ber- lin af, og Greven har maaflee anet, at det, hvad der nu hor- tes, tildeels var cii Gjenklang af de skurrende Ord, der faa Aar iforveien lode fra preussisk Side om denne Gjenstand. Hine Beretninger vise i alt Fald, at den nordamerikanske Regjering bavde, siden den preussiske Konges Nærværelse i Kjsbenhavn, stadig havt sit Blik henvendt paa Sundtoldforholdene. Under den almindelige Forvirring i de enropceiske For- hold i 1848 havde Hr. Flenniken sat sig den Tanke i Hovedet, at Tydskland, ved en endelig Fred med Dan- mark, vilde forsoge at sætte den Betingelse igjennem, at Sundtolden ganske skulde ophore („1 think it not impro- bable that Germany, in negotiating a permanent treaty oi peace with Denmark, will insist upon the abolishment of the dues”). Han havde tillige den Anskuelse, at det daværende Dieblik var et meget gunstigt TidspUnkt („an auspicious period”) til bestemt at andrage