Ofotbanen
Narvik-Riksgrænsen, 14de Juli 1903
Forfatter: A. Fleischer
År: 1903
Sider: 40
UDK: 625.1 (481)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Mi
Den ledende ingeniør for grubeselskabets stor-
artede og interessante anlæg omkring Narvikbugten
er oberstløitnant 0. W. Lund*
Fra Narvik station, skinnehøide 46.03, til Biks-
grænsens station, skinnehøide 522.09, en afstand af
ca. 38 km., er, når undtages horizontalerne for
togkrydsning og for en større bro,
opstigningen uden afbrydelse.
Maximumsstigningen er 17.3
°/oo i retlin je med reduktion i
kurver; denne stigning er dog
kun anvendt på strækninger/Hun-
dalen, km. 30.70, til Bjørnefjeld,
km. 39.79, hvor terrainforholdene
efter linjevalget med bro over
Norddalen, betinget af militære
hensyn, tilsiger anvendelsen af
denne stigning.
Forøvrigt er minimumsstig-
ningen 16 °/o med reduktion for
kurvemodstanden. For reduktio-
650
nen er benyttet formelen -----
°/oo, hvor R er kurvens radius i m.
Som før nævnt, har man und-
gået modtræk i retning til Narvik,
når undtages et ganske kort mod-
træk østenfor Hundalens kryds-
ningshorizontal, der har en stig-
ning mod Narvik af 2 °/oo og
således er uden indflydelse på
transportevnen.
Mindste kurve radius er 300 m., anvendt med
30 % af banens længde. 41 °/0 af længden ligger
i retlinje eller kurver over 1000 m. og 59 % i
skarpere kurver.
Udsigt fra Fjeldheim
(vestenfor Sildvik) mod Rombakbotten t. v.
Mindste længde af retlinje mellem to kontra-
kurver 40 m. indbefattet overgangskurver.
Mindste kurvelængde 100 m.
Sporudvidelse i kurver er ikke anvendt.
Normalprofilerne er nærmest de for bredt spor
kl. I gjældende, afpasset efter forholdene og rum-
Der vil af hr. Lund antagelig til høsten blive givet
en del meddelelsei om disse anlæg.
melige under hensyn til forbindelsen med det vidt-
strakte udenlandske jernbanenet.
Horizontalerne for togkrydsning er anordnet
for en effektiv krydsningslængde af fra 200—424 m.,
idet dog vedkommende sidespors horizontalplan er
forlænget til begge sider med anordning af butspor,
Skredspartiet under «Tøtta».
således at der er adgang til krydsning af tog på
indtil 350 m.’s længde. Krydsningssporene er dels
horizontale, dels med fald mod Narvik af fra 1-
2 °/oo, hvor skarpere kurver er betinget af terrain-
forholdene ; herved er opnået, at stignings- og kurve-
modstanden for de lastede malmtog ikke vil over-
stige en modstand, der svarer til en stigning af
1.5 %o eller 1.5 kg. pr. ton.
Ved horizontalerne for togkrydsning haves større
vogterboliger med telegraf og telefon.
Krydsningshorizontalerne er for tiden anordnet ved:
1. Narvik havn .... km. 0
2. « station ... « 3.68
3. Dybvik .... . . . km. 7.91
4. Strømsnes . . ... « 13.73
5. Siidvik . . . . . . . « 20.86
6. Hundalen . . . ... « 29 78
7. Riksgrænsen . ... « 42.55
Største afstand mellem krydsninetshorizontalerne
er, efter de nu anordnede, 12.4 km.; denne vil efter
trafikens behov kunne reduceres ved at anordne
sidespor på horizontalen mellem km. 40.10 og 40.co
og på stigningen O.43 %o mellem km. 25.50 og 25.80.
Endvidere er der adgang til ved omlægning af
banen at erholde en krydsningshorizontal mellem
km. 36.25 og 36.65. Ved disse anlæg vil største
afstand mellem krydsningsstationerne kunne redu-
ceres til 7.13 km. Banens transportevne vil da have
nået sit maximum for enkeltsporet bane.
Efter terrainforholdene har der ikke været
rimelig anledning til at tracere linjen med hensyn-
tagen til fremtidigt dobbeltspor; man vil i tilfælde