Ofotbanen
Narvik-Riksgrænsen, 14de Juli 1903

Forfatter: A. Fleischer

År: 1903

Sider: 40

UDK: 625.1 (481)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 48 Forrige Næste
 Mi Den ledende ingeniør for grubeselskabets stor- artede og interessante anlæg omkring Narvikbugten er oberstløitnant 0. W. Lund* Fra Narvik station, skinnehøide 46.03, til Biks- grænsens station, skinnehøide 522.09, en afstand af ca. 38 km., er, når undtages horizontalerne for togkrydsning og for en større bro, opstigningen uden afbrydelse. Maximumsstigningen er 17.3 °/oo i retlin je med reduktion i kurver; denne stigning er dog kun anvendt på strækninger/Hun- dalen, km. 30.70, til Bjørnefjeld, km. 39.79, hvor terrainforholdene efter linjevalget med bro over Norddalen, betinget af militære hensyn, tilsiger anvendelsen af denne stigning. Forøvrigt er minimumsstig- ningen 16 °/o med reduktion for kurvemodstanden. For reduktio- 650 nen er benyttet formelen ----- °/oo, hvor R er kurvens radius i m. Som før nævnt, har man und- gået modtræk i retning til Narvik, når undtages et ganske kort mod- træk østenfor Hundalens kryds- ningshorizontal, der har en stig- ning mod Narvik af 2 °/oo og således er uden indflydelse på transportevnen. Mindste kurve radius er 300 m., anvendt med 30 % af banens længde. 41 °/0 af længden ligger i retlinje eller kurver over 1000 m. og 59 % i skarpere kurver. Udsigt fra Fjeldheim (vestenfor Sildvik) mod Rombakbotten t. v. Mindste længde af retlinje mellem to kontra- kurver 40 m. indbefattet overgangskurver. Mindste kurvelængde 100 m. Sporudvidelse i kurver er ikke anvendt. Normalprofilerne er nærmest de for bredt spor kl. I gjældende, afpasset efter forholdene og rum- Der vil af hr. Lund antagelig til høsten blive givet en del meddelelsei om disse anlæg. melige under hensyn til forbindelsen med det vidt- strakte udenlandske jernbanenet. Horizontalerne for togkrydsning er anordnet for en effektiv krydsningslængde af fra 200—424 m., idet dog vedkommende sidespors horizontalplan er forlænget til begge sider med anordning af butspor, Skredspartiet under «Tøtta». således at der er adgang til krydsning af tog på indtil 350 m.’s længde. Krydsningssporene er dels horizontale, dels med fald mod Narvik af fra 1- 2 °/oo, hvor skarpere kurver er betinget af terrain- forholdene ; herved er opnået, at stignings- og kurve- modstanden for de lastede malmtog ikke vil over- stige en modstand, der svarer til en stigning af 1.5 %o eller 1.5 kg. pr. ton. Ved horizontalerne for togkrydsning haves større vogterboliger med telegraf og telefon. Krydsningshorizontalerne er for tiden anordnet ved: 1. Narvik havn .... km. 0 2. « station ... « 3.68 3. Dybvik .... . . . km. 7.91 4. Strømsnes . . ... « 13.73 5. Siidvik . . . . . . . « 20.86 6. Hundalen . . . ... « 29 78 7. Riksgrænsen . ... « 42.55 Største afstand mellem krydsninetshorizontalerne er, efter de nu anordnede, 12.4 km.; denne vil efter trafikens behov kunne reduceres ved at anordne sidespor på horizontalen mellem km. 40.10 og 40.co og på stigningen O.43 %o mellem km. 25.50 og 25.80. Endvidere er der adgang til ved omlægning af banen at erholde en krydsningshorizontal mellem km. 36.25 og 36.65. Ved disse anlæg vil største afstand mellem krydsningsstationerne kunne redu- ceres til 7.13 km. Banens transportevne vil da have nået sit maximum for enkeltsporet bane. Efter terrainforholdene har der ikke været rimelig anledning til at tracere linjen med hensyn- tagen til fremtidigt dobbeltspor; man vil i tilfælde