Ofotbanen
Narvik-Riksgrænsen, 14de Juli 1903

— 9 være henvist til delvis at følge en anden tracé med større maximumsstigning. Opstigningen fra Narvik station fører gjennem kuperet fjeldterrain i afhældet mod Rombaksfjor- den, som danner hovedstrøget for opstigningen ind- til fjordens bund, km. 2G, og ca. 320 m. over denne. Terrainet dannes sågodtsom udelukkende af bratte fjeldsider og steil ur. I partiet mellem km. 10,30 og 11.80 passeres foden af «Tøtta», og på denne strækning ligger linjen udsat for sneskred fra de steile styrtninger under denne eiendommelige og mægtige fjeldformation. Fra angivne nøide stiger linjen fremdeles i bratte fjeldsider mod Hundalselven og østenfor Middagselven, km. 26.80, i et særdeles stellt og utilgjængeligt parti med løs ur og overhængende fjeld, der har nødvendiggjort indlægning i en 520 m. lang tunnel. Terrainet er herfra trygt, men sterkt kuperet til Kalveholsfjeldet, en bastionlignende for- hoining i fjeldpartiet, som det i sin tid var spørs- mål om at benytte til fæstningsanlæg. Her er Hundalens krydsningshorizontal anlagt. For fra Kalveholsfjeldet at Kinne passere Hundalen med rimelige arbeider, er linjen ført i en større bue t. h. gjennem en 385 m. lang tunnel, hvorefter Hundalen passeres i høi fyldning med underføring af Hundals- elven på nordsiden af dalen i en vandtunnel af 27.5 m.2 tversnit. Linjen svinger nu mod nord under Katterat- fjeldet og gjennemskjærer dette med en 507 m. lang tunnel, ved hvis østre ende linjen er nået ind i Norddalen, der fra sammenstødet med Hundalen som en mægtig revne kiler sig østover i det omlig- gende høifjeld i en længde af 4 km. Ved Kalveholsfjeldet ligger udgangspunktet for det ydre linjealternativ i Hundalen, der betinger et så stort broanlæg over dalen, at alternativet i tek- nisk henseende var uantageligt, men som af de militære autoriteter blev foretrukket, indtil der ved Norddalsenden påvistes et linjealternativ, der i mili- tær henseende frembød betryggende forhold. Gjennem Norddalen stiger linjen under høie, sønderrevne fjeldvægge, der gjør strækningen utryg for sten- og sneskred, hvorfor linjen frem til Nord- dalsenden gjennem de utrygge partier dels er lagt i tunnel, dels er overhvælvet og overbygget og dels beskyttet ved større udgravninger ovenfor linjen til optagelse og afledning af skredene. Ved Norddalsenden er af de militære hensyn linjen ført over på nordsiden af dalen, som passeres i en 180 m. lang viadukt med høide over dalbun- den af indtil ca. 40 m. Linjen er nu kommet op på det fjeldplateau, der fra Norddalsenden strækker sig østover mod Kiksgrænsen, og som efter breddegraden må betegnes som høifjeld. Omtrent 3.5 km. østenfor viadukten nåes det bestemmende punkt for banens opstigning fra Hundalen, km. 39.40 ved Bjørnfjeld bukken. Linjen svinger derpå mod øst og når op på de fjeldkoller, der danner vandskillet mellem Ny- gaardselven og den svenske elv Torneåens nedslags- distrikter; man berører således her Torneå elv i sit udspring, 513.14 m. o. h., og vil, som tidligere nævnt, igjen nå denne under Norra stambanens fortsættelse ved udløbet i den botniske bugt. Fra angivne vandskille er linjen horizontal i noget over 1 km.s længde og fortsætter herfra med gunstige stigningsforhold i skråterrainet til Riks- grænsen, der passeres ved km. 41.99. Grænsesta- tionen nær søen Vassijaure ligger udelukkende på svensk grund med første spor veksel lige i grænsen, 521.64 m. o. h. Planeringsarbeiderne har været forholdsvis betydelige; nedenfor angives de under den sidste anlægsperiode udførte masser af jord, ur, fjeld og 1. m. tunnel med sine enheds- priser efter fuldført arbeide: 197 000 m.3 jord (væsentlig omkr. Narvik) å kr. 1.24 83 000 « ur « « — « « 1.80 306 000 « fjeld « « — « « 3.50 3181 1. m. tunnel med håndboring å kr. 261.oo 1114 « « « maskinboring « « 354.oo* Under Katteratfjeldet. De to længste tunneler, Katte rattunnelen, 507 1. m. og Norddalstunnelen, 607 1. m., er udført med maskinboring, idet det var ugjørligt at få disse færdig med håndboring til kontraktmæssig fastsat tid. Som kraftkilde anvendtes et vandfald i Hun- dalselven, hvorfra kraften elektrisk overførtes til sekundære stationer ved arbeidsstederne. Borema- skinerne dreves med komprimeret luft fra luftkom- pressorer. * Me<l afskrivning på maskinanlægget omtr. kr. 40G pr. 1. in. 2