Ofotbanen
Narvik-Riksgrænsen, 14de Juli 1903

Forfatter: A. Fleischer

År: 1903

Sider: 40

UDK: 625.1 (481)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 48 Forrige Næste
10 - Maskinanlæggets hoveddele er følgende: 1. Indtagsdam med vandrende. 2. Rørledning, 390 m. lang af 450 mm. diameter, sammenklinket^afL’/iß" og 1/i'i Siemens-Martin stålplader. 3. Radial Gérard turbine på horizontal aksel, kon- konstruet for 110 m. effekt, faldhøide, 150 m. effekt, hk. og 600 omdreininger pr. minut. 4. Trefaset vekselstrømmaskine, koblet direkte til turbinen. 5. 2 fjernledninger, tils. 3807 m. af 3 kobber- tråde å 4.5 mm. diameter. 6. 2 sekundærstationer, hver med en trefaset vekselstrømmotor. Transportvej, gjknnkm Nokudalen. 7. En luftkompressor i hver sekundærstation med 300 mm. cylinderdiameter og 300 mm. slag, med luftreservoir. 8. Trykluftledningsrør 2000 m. af 64 mm. ind- vendig diameter, sammensveiset af 3 mm. smedejernsplader. 9. 12 stk. stødboremaskiner med 80 mm. cylin- derdiameter og 220 mm. slag, vegt 130 kg., med 6 hydrauliske søiler og 6 skruesøiler samt 10 stk. trykluftslanger. Montering af anlægget blev udført månederne okt.—febr., en særdeles ugunstig årstid. Maskinanlæggets samlende kostende er kr. 127 761.39. 1 urbinanlægget med tilbehør udfortes af Myrens mek. verksted, det elektriske anlæg af Elektrisk bureau og kompressoranlægget med boremaskiner og rørledning af firmaet Frølich & Klüpfel. Alt har funktioneret meget tilfredsstillende. Der anvendtes som regel 3 boremaskiner i hver af tunnelerne og delvis 4. Maskinboringen udførtes således, at bundstol dreves foran, 3 in. bred og 2.3 m. høi anordnet i den ene side. Udvidelsen foregik først med fuld bredde i bunden, og derefter toges hvælvet, det sidste delvis med håndboring. Udførelsen blev, som det vil sees, ulige kost- barere end med håndboring. Årsagen hertil må væsentlig tilskrives en særdeles forceret arbeidsdrift og et uforholdsmæssig stort dynamitforbrug i hen- sigt at lette transporten. Den forcerede arbeidsdrift nødvendiggjorde anvendelsen af et storre mandskab, navnlig for at transporten kunde holde nogenlunde skridt med udsprængningen. Angående dynamitforbruget kan anføres, at dette for håndboring har været 18 kg. pr. 1. m. tunnel og for maskinboring 67.7 kg. Dynamitfor- brug for bundstol var ved håndboring 9.5 kg. pr. I. m., ved maskinboring 28.7 kg. 1. m. Fremdriften var for maskinboring gjennem- snitlig 35 1. m. stol pr. måned. Fjeldarten er hovedsagelig hård syenit og gneis; enkeltvis fore- kommer glimmerskifer og lerglimmerskifer og i en af fjeldskjæringerne marmor. Arbeidsforholdene må karakteriseres som meget vanskelige. Konkur- rancen om at erholde fornøden arbeidshjælp var stor, idet det nærliggende svenske distrikt benyttede en arbejdsstyrke af ca. 2000 mand, grubeselskabet i Narvik 6 å 700 mand og det norske jernbaneanlæg indtil 1600 mand. Under disse omstændigheder at skaffe boliger og sørge for proviantering frembød sine vanskeligheder. Tilgangen på øvede arbeidere var liden i for- hold til, hvad dej tiltrængtes, navnlig det første år. Ustadigheden blandt arbeiderne var almindelig. Således kan anføres, at hver arbeider gjennemsnitlig kun har arbeidet 180 dage om året'; ved 1ste afdeling, hvor arbeidsforholdene frembød de storste vanskeligheder, har man, for under arbeidsvirk somheden at holde en styrke af 400 mand, indtaget i det hele 4240 mand. Arbejdsfortjenesten har som følge af angivne forhold været uforholdsmæssig høi, for det hele anlæg fra kr. 4.24—kr. 4.57 for akkordarbeide pr. 10 timers dag. Broen over Norddalsenden. Broen overspænder et 4300 m.2 stort profil; dens samlede længde ekskl. landkarrene er 180 in. fordelt på 10 spænd å 18 m. Den er konstrueret som kontinuerlig pladejerns- bro på charnierpillarer. Arbeidet med fundamenter og murverk påbe- gyndtes juli 1900 og fuldførtes i det væsentligste for pillarsoklernes og søndre landkars vedkommende høsten 1901, medens nordre landkar blev færdigt juli 1902. Den del af monteringsstilladset, der kunde udføres på forhånd, byggedes vinteren 1901 —02, og monteringen af jernverket påbegyndtes i april og afsluttedes 30te august 1902.