Ofotbanen
Narvik-Riksgrænsen, 14de Juli 1903

af jern og anbragt på trækonsoler fæstede til pil- 1 arerne. Til tverbærere og oplag for plankegulvet forudsattes benyttet svillerne for den permanente bro, anskaffet i dobbelt længde. For overgurtdelenes løftning fra jernbanevogn, fremtransport og nedfiring på plads blev konstrueret en galgeformet vandrekran lobende på skinnegang på stilladset i hele broens længde. For pillarernes opreisning mod vest var forudsat, at broens perma- nente forankring skulde være anbragt og faststobt ved monteringens begyndelse, og som strækled mellem forankringen og pillartoppene under reisningen var forudsat anvendt broens vinddiagonaler. Lige- ledes var forankringsboltene for pillarernes lagere forudsat anbragt på forhånd. Stilladsets fagverksspænd forudsattes færdig sammenbyggede på bakken og derefter opheist med taljer og anbragt på de til jernpillarerne før disses reisning fæstede konsoler. Monteringsplanen, der ialt væsentligt blev befulgt, vil forøvrigt fremgå af efterfølgende beskrivelse af selve monteringens udførelse. Fundamenternes og murarbeidernes u d f ø- reise.* I februar 1900 påbegyndtes undersøgelser eftei mursten. Til- gangen til sådan var ved søndre del af bostedet indskrænket, og adkomsten for transport andet- stedsfra uforholdsmæssig tung og kostbar. På dalens nordside fandtes et tjenligt stenbrud, hvorfra der byggedes en 150 m. lang transportbane frem til nor- dre landkar således, at de lastede stentrailer trak de tomme tilbage og op til bruddet, hvor lastnin- gen foregik ved hjælp af 4 tons svingkraner. Fra dette brud toges ca. 1100 m.3 mursten til nordre landkar og en del pillarcr. I samtlige brud var stenen gneisgranit, syenit, men lagringen meget uensartet og ufuldstændig, og stenen tildels opfyldt af blindsletter, således at der ved udtagningen blev uforholdsmæssig megen affalds- sten, ligesom det var meget vanskeligt at skaffe emner til de store sokkelstene. Stenen btev i de større brud udtat ved sprængning med krudt, i de mindre direkte ved Idling. Ved sprængningerne benyttedes elektrisk mincantændelse i salver på fra 6 til 12 skud. Stenen kostede i brudene inklusive disses oparbeidelse fra kr 10.oo til 20.oo pr. m.3, sokkel- stenene det flerdobbelte. Mursand måtte i begyndelsen skaffes enten fra Hundalselven, km. 30.so, hvor den på lavvand måtte tages i elveleiet, eller fra Bjørnefjeld, km. 40.20, hvor der fandtes et mindre lag under et l.o til 1.5 ra, tykt lerlag. Cement transporteredes over Rombak&botn dels * Væsentlig efter meddelelser fra anlæggets overinge- niør Wiull og vedk. afdelingsingeiiiøi- Hoelfehlt-Lund. pr. hest, dels med hest og taugbane frem til bro- stedet. Transportomkostningerne for mursand og cement var fra 1.5 til 2.o øre pr. kg., og hvor disse ting måtte bæres eller fires ned som ved sondre landkar og pillar nr. la, beløb omkostningerne sig til det dobbelte. Cement inkl. lagring li ^Rombaksbotn kostede således på byggestedet fra kr. 11.oo til 14.00 pr. foustage. God mursand inkl. udvinding og harpning fra 30.oo til 70.oo kr. pr. m.3 Et'terat de fra anlægget høsten 1899 indsendte foreløbige alternative forslag for^broens anordning vinteren 1899—1900 var yderligere bearbeidede og detaljeprofiler optat våren 1900, blev den endelige anordning approberet af departementet i juni 1900 og bemyndigelse straks givet til arbeidets udførelse; sneen lå da endnu i brostedet, tilgangen på øvede stenarbeidere var liden eller ingen. I slutten af juli 1900 tog arbeidet sin begyn- delse, og det gjaldt da først at få færdig søndre Jettegryde, pillarsokkel nr. 3 V. landkar og pillarsoklerne nr. 1 a, 1, 2 og 3, hvilke skulde være fuldførte så betids, at monteringen af jernpillarerne kunde foregå høsten 1901. Sprængnings- og gravningsarbeider for samt- lige pillarer og landkar dreves sommeren og høsten 1900 med en arbeidsstyrke på 30—40 mand, men tog planering og afpudsning af pillarfundamenterne betydelig længere tid end forudsat, da det under arbeidet viste sig, at fjeldet tildels var løst og op- fyldt af jordslepper til betydelig større dybde end påregnet. Pillarsokkel nr. 3 til venstre faldt i en jættegryde af 5 m. dybde; pillar nr. 5 til v. måtte på grund af meget dårligt fjeld føres ned under det gamle elveleie, der i tilsvarende grad måtte sænkes; ved pillarsokkel nr. 8 til v. faldt fjeldet så hurtig af, at man i det ene hjørne af fundamentet måtte ned til en dybde af 7 m. før fast fjeld nåedes; i det andet hjørne lå fjeldet i dagen. På grund af de større fundamentdybder øgedes murmasserne for soklerne til omtrent det dobbelte af de beregnede — fra 245 til 440 m.3