Ofotbanen
Narvik-Riksgrænsen, 14de Juli 1903

Forfatter: A. Fleischer

År: 1903

Sider: 40

UDK: 625.1 (481)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 48 Forrige Næste
22 — Drainage fra de dybe pillarfundamenter, grøft- ning og sænkning af elveleiet mellem pillar nr. 4 og 5 sinkede arbeidet og kostede i direkte arbeids- udgifter kr. 2110.oo. Alt gravnings-, sprængnings- og draineringsar- beide udførtes på akkord med en dagsfortjeneste fra kr. 3.50 til kr. 6.oo pr. 10 timers dag. Efterhvert som de respektive fundamenter var udsprængte, rengjordes og afplaneredes fjeldet med cementmørtel, blanding 1 cement og 3 sand, for at vandet ikke skulde bli stående i ujevnhederne under murverket; dette arbeide, der krævede særlig omhu, blev udført på dagarbeide under stadigt tilsyn, og betaltes arbeiderne fra kr. 3.oo til 5.oo pr. 10 timers arbeidsdag resp. for håndlangere og øvede cementarbeiclere. Arbeidet med stenhugning og muring begyndte i midten af august og blev fremmet med de få ovede folk, der var at erholde. Som følge af den ringe tilgang på øvet arbeids- kraft særlig i sommermånederne, og da man ved byggestedet ikke turde gjøre regning på at kunne mure med cementmørtel under åben himmel mere end i hoist 4 måneder af året, bestemte man sig for at indbygge de fleste sokkelfundamenter og fremme muringen ved kunstig opvarmning også i vintermånederne. Et særskilt skur for opvarmning af sten, sand og vand og et for stenhuggerne op- førtes. Ved udgravning af den nævnte jettegryde fandt man mursand, der ved vaskning blev meget god, og for at lette arbeidet bestemte man sig efter dette for at udføre det under terrainet liggende murverk for pillarsokkel nr. 3 og 8 (begge til venstre) af håndfalden brudsten i cementbrug, 3 sand 1 cement. Det øvrige murverk i soklerne blev udfort som kvadermur i cementbrug. Senhøstes 1900 og foråret 1901 fuldfortes samt- lige pillarsokler på søndre side af elven, og som- meren og høsten s. år dreves murarbeidet med ca. 40 mand. Søndre landkar fuldfortes til og med vederlagshøiden. De fleste pillarsokler gjordes fær- dige og ca. ^3 af nordre landkar blev opn mret denne høst. Vinteren 1901—02 arbeidedes kun med 6 stenhuggere, der af sten, udtat i løbet af sommeren, tilhuggede sokkelstene, ballastskiftene for landkarrene samt den nødvendige gesimssten. Sommeren 1902 fortsattes muringen af nordre landkar, og med en arbeidsstyrke på 30 mand op- nåedes, at man blev færdig såvidt betids, at ikke monteringen led noget afbræk. For muring i brudsten af pillar 3 og 8 v. betalt.es i akkord kr. 10.oo pr. m.3 inkl. stenan- skaffelsen, — for muring med huggen sten betaltes kr. 50.oo pr. m.3 (cement og sand frit leveret på byggestedet). Fortjenesten i akkord for murere og stenhug- gere varierede i 1900 og 1901 fra kr. 4.oo—6.oo pr. 10 timer. Indbygning, opvarmning af sand, sten og vand samt fyring under og 2 måneder, efterat murarbeidet på pillar nr. 3 og 4 var fuld- ført, kostede kr. 18.øo pr. m.3 murverk. For al mur i nordre landkar, der indeholdt ca. 900 m.s, betaltes en akkordpris af kr. 30.oo pr. m.3, fortjeneste kr. 7.oo. Al landkarmur, 940 m 3, der er udfort af huggen sten i cementbrug, 3 sand og 1 cement, koster inkl. gesims og oplagerstene samt materialafskrivning kr. 44.40 pr. m.3; de tilsvarende priser for 440 m.8 pillarmurverk er kr. 89.70 pr. m.3 At skaffe de fornødne 18 stk. sokkelstene, hvis dimensioner i færdighugget stand var 1.2 X l-2 X 0.7 m, frembød mange vanskeligheder, og de måtte tildels udvindes i betydelig afstand fra bro- stedet i ulændt terrain. Disse stenes kostende blev derfor i huggen og oplagt stand kr. 341.oo pr. stk. Varmning af sand, vand og sten foregik ved hjælp af store kokesgryder; passende temperatur i husene over soklerne erholdtes fra 2 magazinovne, der var opsat mellem de dobbelte vægge i hvert hjørne af huset. På brostedet kostede birkeved kr. 30.oo pr. favn, kul kr. 4 oo og kokes, der for det meste blev brugt, kr. 3.oo pr. hk. — Temperaturen ude var om vinteren almindeligst 4- 20 °, for det meste ledsaget af østenvind. Je rnarbei dets bor tsætte 1 se på anbud og arbeidets udførelse i verkstedet.* Efterat detaljetegninger for jernkonstruktio- nerne i mai 1901 var færdige og approberede af departementet, udstedtes anbudsindbydelse på leve- rance og montering af pillarer og overbygning, til- sammen ca. 577 tons. Ved anbudenes åbning den 15de juni var der indkommet 7 anbud, hvoraf 2 fra norske, 4 fra tyske og et fra et belgisk firma. Det billigste var fra «Vereinigte Maschinen- fabrik Augsburg und Maschinengesellschaft Nürn- berg A. G.», til hvem forarbeidelsen med montering blev overdraget, — jerndelene leveret over række i Rombaksbotn og Narvik. Transporten videre til brostedet forudsattes udført og bekostet af anlægget. Firmaets brofabrik ligger i Gustavsburg b/Mainz og er en af Tysklands største og mest anseede, som gjennem udførelsen af Tysklands høieste jernbanebro — Kaiser Wilhelms Brücke — mellem Remscheid og Solingen**, hængebanen Elberfeld— Barmen m. v., samt gjennem deltagelse i bro- konkurrancer, f. eks. for hængebroen ved Sidney, verdens største bro, hvor fabriken erholdt 1ste og 2den præmie, har vist, at den kan løse ganske be- tydelige opgaver. Der blev git verkstedet adgang til at frem- komme med alternative forslag til monteringens udførelse for om muligt derigjennem at opnå be- sparelse i stilladsarbeidet, men verkstedet fandt, at man burde bli stående ved den af statsbanerne op- gjorte plan. Filialen i Gustavsburg beskjæftiger sig med bygning af broer, høikonstruktioner og jernbanevogne og har ca. 2000 arbeidere, der for største delen bor i den nærliggende arbeiderkoloni. Fabrikerne står ved jernbanespor i direkte for- bindelse såvel med statsbanenettet som med den nærliggende Rhinhavn. * Væsentlig efter meddelelser fra statsbanernes kon- trollerende ingeniør ved valseverk og brofabrik M. Kunder. ** Beskrevet af nærværende forfatter i «Norsk tekn. tidsskrift» 1897, pag. 121.