Ofotbanen
Narvik-Riksgrænsen, 14de Juli 1903
Forfatter: A. Fleischer
År: 1903
Sider: 40
UDK: 625.1 (481)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
23
Den 3-delte brobygningshal er tidsmæssig ud-
styret med løbekraner, der behersker det hele gulv-
areal inden de enkelte haller, og 4 trallespor med
traverser, der formidler transporten fra den ene hal
over i den anden. Drivkraften er elektrisk og leveres
fra et dampkraftanlæg.
Verkstedet arbeider efter tre metoder, der an-
vendes alt efter konstruktionstyperne.
1. Er den almindelig kjendte arbeidsmetode
efter opmerkede schabloner og anvendes fortrinsvis
ved høikonstruktioner og andre jernkonstruktioner
med forholdsvis store dimensioner i rummet.
11. Denne fremgangsmåde anvendes fortrinsvis
ved broer med flere kongruente spænd og består i,
at et spænd fortegnes, bores og bygges fuldstændig
sammen, hvorpå dets enkelte dele senere benyttes
som schabloner for de øvrige spænd. Boringen ud-
føres på de langs søileraderne fast monterede bore-
maskiner, hvorved skjød- og anslutningsnaglernes
huller biir boret med en noget mindre diameter
end på tegningen angit, og biir først ved sammen-
bygningen udvidet til sin fulde størrelse ved hjælp
af spiralbroscher.
111. Den tredie arbeidsmetode er særegen for
dette verk og anvendes ved broer, der skal udføres
særlig omhyggelig, såsom buebroer og andre broer
med store spænd.
Bærevæggene bl ir i sin hele udstrækning sam-
menbygget efter det geometrisk opmerkede rodmål-
snit, idet de forskjellige dele sammenholdes ved
skrueklemmer. Derpå afmerkes borehullerne og der
bores gjennem de sammenlagte konstruktionsdele
(gurtvinkler, ståplade etc.).
Den ene af de 3 haller er specielt indrettet
for denne arbeidsmetode, idet de til boringen nød-
vendige 6 boremaskiner er ophængt i 3 løbekraner
og kan elektrisk bevæges i alle retninger, således
at de på kort tid kan stilles over hvilketsomhelst
punkt af det på et podium sammenbyggede objekt.
Alle huller bores herved til fuld størrelse. Dette
«Zulngcverfahren» letter en nøjagtig sammenpasning
af borehullerne og byder en sikkerhed for, at alle
dele af konstruktioner med statisk ubestemthed kan
sammenføies spændingsløse.
Arbeidet på broen ved Norddalsenden foregik
i broverkstedet fra 12te august 1901 til 25de febr.
1902 under stadig kontrol.
Broen byggedes af basisk Thomas-flussjern; til
nagler anvendtes sveisjern. Flussjernets gjennem-
snitlige brudfasthed var 38—41 kg./m.2 med en
gjennemsnitlig udvidelse = 24—32 % målt på
200 mm. oprindelig længde.
Arbeidet med pillarerne udførtes efter metode I,
da deres forskjel i dimensioner udelukkede metode II,
mens pillarbenenes krumme form såvelsom nødven-
digheden af deres sammenbygning i rummet stillede
vanskeligheder iveien for anvendelse af metode III.
For overbygningens vedkommende anvendtes
metode II kun for tverbærerne, idet der sammen-
byggedes og boredes 2 tverbærere som schabloner.
Hovedbærevæggene blev udført efter metode III.
Der blev hver gang udlagt en længde = 36
meter, bestående af ståpladerne for begge bærevægge
og gurtvinkler for 1 bærevæg. For boringen af de
vertikale huller i gurterne blev disse fjernet fra
ståpladerne og oplagt som strenge for sig, idet der
i mellemrummet mellem gurtvinklerne indsattes
pakkeplader af ståpladens tykkelse, hvorefter borin-
gen foregik. Disse gutter anvendtes derefter som
model for gurterne til den anden bærevæg.
Hver ny udlægning af hovedbærevæggen (resp.
gurterne) begyndte med sidste stykke af foregående
af hensyn til sammenpasningen, således som neden-
stående skisse antyder.
2^-^ Uolloecf n/no/
[ 4 i C? j 6 ’ 7 I
K - - - _ - -_ _ xj xSo - 3(b.o vn -______ ->l
1 Va spænd af overbygningen blev helt sam-
menbygget i verkstedet.
De forskjellige operationer med jerndelene fore-
toges i sådan rækkefølge:
1) retning; 2) høvling (fræsning) event, bøining;
3) sammenbygning resp. merkning; 4) boring; 5)
rensning, fjernelse af grad på naglehuller og kanter;
6) oljnincf; 7) sammenlægning; 8) forsænkning af
naglehuller; 9) klinkning og gradning; 10) Mønje-
anstrøg.
Maskinklinkning anvendtes næsten overalt og
gav faste og pene nagler. Ved sammenbygning for
klinkning fandtes naglehullerne altid at passe godt
sammen.
Arbeidet på pillarerne påbegyndtes 12te aug.
1901 og afsluttedes 9de novbr., da de blev afsendt
til Rombaksbotn for i overensstemmelse med de
vedtagne betingelser at kunne opkjøres til brostedet
på vinterføre. Dette modsvarte en produktion af
3 å 3.5 tons pr. arbejdsdag.
Arbeidet på overbygningen påbegyndtes straks
derefter og afsluttedes den 25de februar (4 å 5
tons pr. arbeidsdag). Der var den hele tid flere
andre store broer i arbeide i verkstedet.
Overbygningen med monteringsredskaber af-
sendtes fra Gustavsburg den 6te april 1902.