Ofotbanen
Narvik-Riksgrænsen, 14de Juli 1903

31 Sneforholde og sneforbygningsarbeider ved Ofotbanen. Af funff. overingeniør I. Th. Wiull. Den norske del af Ofotbanen ligger mellem den 68de og 69de breddegrad og naar sit høieste punkt ved rigsgrænsen 522 m. o. h. Til sammenligning hidsættes følgende tabel: Meter over havet. Anm. Høieste punkt Nåle- skovens grænse. Bergensbanen. . 1297 700 på vestsiden. Rørosbanen . . 663 630 Merakerbanen 593 580 / på et enkelt sted Ofotbanen . . 522 200 1 og spredt forekom- i mer forkrøblet fu- ' ru, ellers kun birk. Som følge heraf kan man vel sige, at Ofot- banen med hensyn til sneforholdene frembyder større vanskeligheder end nogen af vore andre i drift værende baner, hvorfor nogle meddelelser angående disse forhold formentlig vil være af interesse. Efter 29 observationsår er den gjennemsnitlige nedbørshøide i Ofoten fundet at være 49 cm. og således ikke stor. Ved en bane som Ofotbanen kommer det imidlertid ikke så meget an på ned- børshøiden som på vindforholdene, idet sneen ved vind og sno let sættes i bevægelse over høifjelds- vidderne og samler sig i enhver forsænkning i ter- rainet. Al nedbør om vinteren kommer med vestlige vinde, og sneen falder sjelden eller aldrig rolig ned. På en strækning af 25 km. ligger Ofotbanen over enhver trævegetation, der byder beskyttelse mod snedriften, og på den længste del af denne stræk- ning byder heller ikke terrainet nogen beskyttelse, således at linjen, hvor den ligger i dagen, er sterkt udsat for sneansamlinger, idet sneen i vintermåne- derne næsten til stadighed er i bevægelse. Som regel kommer den i form af snefok, der for- årsager betydelige sneansamlinger på linjen. Disse sneansamlinger er dog ikke så tæt og hårdt sam- menpakkede, at ikke de ved banen benyttede kraf- tige lokomotiver med sneplouge formår at bane sig vei gjennem betydelige høider og længder af sne- fanerne.