Ofotbanen
Narvik-Riksgrænsen, 14de Juli 1903

Forfatter: A. Fleischer

År: 1903

Sider: 40

UDK: 625.1 (481)

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 48 Forrige Næste
— 2 — nordligste mellemrigsbane med endepunkterne Nar- vik ved Ofoten fjord og Luleå ved den botniske bugt. I Sverige krydser den «Norra Stambanan» ved stationen og fæstningen Boden og står her i forbindelse med det svenske jernbanenet og ved de tre sydligere mellemrigsbaner med det norske jern- banenet. Fra Boden er «Norra Stambanan» delvis bygget mod den finske grænse ved Torneå elv, og til denne er under fortsat bygning forbindelsen med det finske stambanenet; på finsk side vil banen være fuldført i indeværende år til Torneå elv. Sammenknytningen på svensk side er endnu ikke fastslået; der er nemlig spørsmål om at føre banen til et ca. 20 km. fra elvens udløb nordligere belig- gende punkt, Karungi, hvor elven danner grænsen mellem Sverige og Finland, mens ved udløbet elvens begge strandbredder er på finsk territorium. [ tilfælde måtte da forbindelsen ske ved at føre bane til Wladiwostok ved det japanske hav, med Port Arthur og med Peking. Man vil have jernbane- forbindelse mellem Narvik og det indiske ocean. Ofotbanen som et led i den nordligste mellem- rigsbane med sit endepunkt ved isfri havn må der- for kunne betegnes som en verdensbegivenhed, og den følges da også med interesse i udlandet; her- om vidner beretningerne i de udenlandske tekniske tidsskrifter. Den udvikling, der må kunne ventes som følge af banens vidtstrakte jernbaneforbindelser, tør give vore nordlige landsdele et fremstød i merkantil og industriel henseende af vidtrækkende betydning og gjøre Narvik med sin ypperlige isfrie havn til en havneby af rang. Uanseet den udvikling, som fremtiden kan føre med sig, har man imidlertid i nutiden allerede en banen over Torneå elv ved Karungi og derfra syd- over mod Torneå by på finsk side. Et andet forhold, som kommer i betragtning ved sammenknytningen, er den forskjellige spor- vidde; på finsk side er denne 1.524 m. og på svensk, den normale, 1.435. Forskjellen 89 mm. er dog ikke større, end at man på hensigtsmæssig måde kan indrette sig uden omlastning af gods, nemlig ved sådan anordning på grænsestationen, at en godsvogns overstilling kan overføres fra den ene sporvidde til den andens aksler og hjul. Sådan anordning eksisterer på grænsestationen for jern- banen Danzig—Warschau og har vist sig så tilfreds- stillende, at den samme er foreslået indført på flere af banerne mellem Tyskland og Rusland, ligesom man allerede har bestilt 400 godsvogne med aksler og hjul for overføring fra den ene sporvidde til den anden. Når forbindelsen over Torneå elv er istand- bragt, vil Ofotbanen stå i forbindelse med det store russiske jernbanenet, med den transsibiriske jern- sikkerhed for banens økonomi gjennem massetrans- port af jernmalm fra de svenske malmfelter Kiiru- navaara og Luossavaara; man må også kunne påregne en betydelig trælasttransport fra skogtrakterne mod Luleå til det skogfattige Nordland; det viser sig allerede nu, at bygningsmaterialer erholdes fra Sverige til betydelig billigere priser end før banens åbning. Også i retning østover må man kunne påregne betydelige transporter for tilførsel til Sverige af sild, fisk, kul og andre varer fra den isfrie havn. Hertil kommer persontrafik og en ny postforbin- delse, der må nævnes som en væsentlig fordel for Nordland og Finmarken og som en indtægtskilde for banen. — Her opgives nogle afstande: Narvik havn —Kiirunavaara . . . 174 km. « « — Gel livara 286 « « « —Boden 447 « « —Luleå 483 « « « —Stockholm .... 1587 « « « —Petersburg .... 1800 « « « -Wladiwostok . . . 11900 «