Ofotbanen
Narvik-Riksgrænsen, 14de Juli 1903
Forfatter: A. Fleischer
År: 1903
Sider: 40
UDK: 625.1 (481)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
39
dybe gjennemskjæring således som angivet på
oversigtskartet.
På en strækning af 400 m., hvor linjen ligger
i fylding over 3 meters høide, har sporet holdt
sig fri for sne hele vinteren.
Fot. 7 og 8 gjengiver partiet omkring km.
41.10, hvor man atter med held har anvendt skjærme
i forbindelse med overbygning, der som bro fører
t<lfO/2 5*s&7Q
1 1 1 ' ~ ■ ■ i
Fig. 6.
det ved skjærme afledede snedrev over linjen og
ind i skråterrainet.
Fot. 9 gjengiver partiet nærmest rigsgrænsen
med Riksgränsen station i baggrunden. Iler ligger
sporet omtrent i høide med terrainet, og samme
forhold har gjort sig gjældende her som på stræk-
ningen 39.80 —40.60.
De opsatte skjærme var beregnede på østen-
veiret; men da det viste sig at samle fonsneen fra
vest i linjen, måtte de delvis nedtages, således
som billedet viser.
Da det på omhandlede sted vilde være på-
krævet at opsætte store længder af skjærme, hvis
man skulde opnå i en tilfredsstillende grad at ude-
stænge såvel østen- som vestenveiret, og da det
lige ved stationen, hvor toget sættes i bevægelse,
er om at gjøre at have en linje, der er mest mu-
lig fri for snehindringer, er der projekteret en 140
m. lang indbygning i forbindelse med skjærme så-
ledes som angivet på kartet.
Fot 7. Indbygning km. 41.10, april 1903.
Efter de nu indvundne erfaringer angående
sneforholdene ved Ofotbanen kan man opstille
følgende sætninger:
1. I høifjeldsterrain spiller snemængden en mindre t
rolle, idet det er sneens stadige drift, som for-
årsager snevanskelighederne.
2. I åbent høifjeldsterrain bør man regne med'
snedrev fra alle kanter, og er da sneskjærme-
nes anvendelighed begrænset, idet én for en
bestemt vindretning beregnet skjærm let forår-
sager sneansamlinger ved en anden vindretning.
3. Dybe gjennemskjæringer forårsager som regel
mindre snevanskeligheder end strækninger, hvor
sporet ligger i høide med eller i ringe høide
over terrainet, hvortil kommer at dybe gjen-
nemskjæringer lettere lader sig beskytte ved
hjælp af skjærme.
4. Det er afhængig af det omliggende terrains art,
i hvilken gjennemsnitlig høide en linje må
lægges over terrainet for at være sikret mod
sneansamlinger. Denne høide bør selv i frit,
åbent terrain ikke være mindre end et par