Den polytekniske Læreanstalts Udvidelsesplaner

INfaar jeg hi r kori skal gøre Rede for, hvorfor Lære- anstalten aller trænger til mere Plads, er det egentlig særdeles let, endskønt man ved et Øjekast udefra skulde tro, at her var Plads nok i dens store Bygninger. Det stigende Elevantal. Lad mig da først sige, al da vi Hyllede ind i de op- rindelige Bygninger her i 1890 — Bygninger, som havde kostet 859 318 Kr. —, var her i alt 231 ordinære Elever. Da Tilbygningerne, nemlig den elektrotekniske Fløj og Maskinlaboraloriet med Tilbehør, som havde kostet 881 750 Kr., var færdige i 1905, var her 641 ordinære Elever, altsaa næsten 3 Gange saa mange. 1 Efteraaret 1915 var her 827 ordinære Elever, og her er nu over 1000 Elever, saafreml man foruden de ordinære medlager dem, der midlertidig er paa Værksledsuddanneke, samt andre, der i Øjeblikket ikke deltager i Undervisningen, men ikke medregner universitetsstuderende, som for Tiden udgør over 250, og ej heller de vordende Polyteknikere, der gaar paa Læreanstaltens Adgangskursus. Alene paa Grund af det stadig tiltagende Elevantal behøves en ret betydelig Udvidelse, thi der kan i Audito- rier, Tegnestuer og Laboratorier kun anbringes Elever i en vis, bestemt Minimumsafstand fra hinanden. De kan f. Eks. i et kemisk Laboratorium ikke staa tættere, end saa at de har en bestemt Bordplads og ikke støder lil hinanden, hvorved de spilder, hvad de har i Glassene.