Kort Underretning om Kjøbenhavns Vandvæsen

10 Aar i Gjennemsnit havde contriblleret til Vandvæsenet, og denne Middeltalsafgivt blev lagt til Grund for den fremtidige Vandstat for alle dem, der dengang vare i Besiddelse af Ejen- domme, der havde Vand indlagt, hvilken Skat siulde forblive saaledes Uforandret i deres og deres Enkers Levetid. Ved denne Undersøgelse viste det sig iovrigt, at Springvandet i Reglen var 5 Gange saa kostbart som Pompevandet. Forordningen af 21de April 1812 bestemte, at Skatten af Vand til Huusholdningsbrug fremtidig siulde beregnes pr. □ Alen as alle Bygningers Etager, dog saaledes: at der for Springvand betales 3de Gange saa meget som for Pompe- vand eller Springspildevand; at de, der forsynes med Vand fra pnbliqve Pomper, kun betale */» Deel af Pompevandsffatten, samt at der for Vand til NæringsbrUg erlægges en særstilt Tillcegsafgivt. Med Hensyn til de forsijellige Vandvæsenet tillagte Soer, er specielt at bemæike: Som tidligere anført, have Søerne tæt udenfor Staden i de ældste Tider været forenede i een Soe; naar de ere ad- flilte, vides ikke, men i Frederik den 2dens Tid eristerede de 3de Soer: St. Jorgens-Soe, Peblinge-Soen og Sortedams-Soe. Den Forste var i ældre Tider meget bredere end nu og strakte sig hen til Farimagsveien; den Anden var ligeledes i dens vestlige Ende bredere end nu, og strakte sig paa den ene Side til Farimagsveien og paa den anden Side et Stykke op paa de nuværende Blaagaards Jorder; den Tredie synes altid at have havt omtrent sin nuværende Brede, fun var den oprindelig noget længere og gik noget nærmere mod Stranden. I Raadstue-Archivet findes et Document dateret 14de April 1619 underskrevet af 56 delegerede Borgere, ifølge hvilket