Kort Underretning om Kjøbenhavns Vandvæsen

12 hed ikke være Stadens Vandvcesen til nogen Nytte, ligesaa lidt som Ordrup Soe, der ikkun var 8Vs Td. Land stor og var beliggende mellem OrdrUps Byes og Jægersborg Jorder; men deres Overdragelse til Staden maa alene ansees som et for Fiskeriet i de førstnævnte Soer indrømmet Mqvivalent, som, da det ikke var aldeles fyldestgørende, blev forøget med den aarlige Leverance af 150 Karper. Endnu i 1758 eiede Staden Ordrup Soe, som dengang var bortforpagtet til en Kjobmand Bornp her af Byen, dog var den dengang næsten tilgroet og benyttedes tildeels til Torveskjær; senere er den solgt og Comnmnen oppebærer endnu af samme en aarlig Jordskyld af 16 Rbd. Fiskedammene ved gamle Vartov, der nu ere udtørrede, maae Udentvivl ogsaa være solgte. Hvorledes det er gaaet med Karpeleverancen, har jeg ikke kunnet erfare. I en af Magistraten Under 14de August 1656 afsagt Dom i Anledning af en opstaaet Tvist om Græsset i Sorte- dams Soe, hedder det, at da Kong Christian den 4de alene i denne og flere Soer vil have sig Fiskeriet forbeholden, kan Græsset i Sortedams Soe ei være andre tilhørende end Kjøben- havns Bye. (Raadstue-Archiv.) Naar Staden er Eier af Græsset, som groer paa den til- groede Deel af Soebnnden, maa den vistnok ogsaa være Eier af selve Grunden. Denne Dom stadfæster saaledes den oven- for yttrede Mening, at det kun er Fifferiet, der overdroges Kongen, som ogsaa uafbrubt siden har det det i Peblinge-, Sortedams- og St. Jorgens-Soer, samt i Leersoen, indtil det ved sidstnævnte Spes fuldstændige Tilgroening af sig selv ophørte. Alt i Aaret 1680 omtales de 3de førstnævnte Soer som meget tilgroede.