Kalkmalerier i Danske Kirker

INDLEDNING. Da Commissionen for Oldsagers Opbevaring dannedes i Aarhundredets Begyndelse, ind- skrænkede den sig nærmest til at indsamle Oldsager, bevare Runestene og enkelte Gravhøje. Interessen for Kirker som middelalderlige Monumenter mærkedes ikke eller var i hvert Fald meget lidt frem- trædende. Først efter at disse Mindesmærkers architectoniske Betydning var bleven paavist, navnlig af N. Høyen, vaktes Interessen, og man begyndte at faa Øje for, at der ogsaa i den Retning var mange og værdifulde Minder fra Fortiden, der burde bevares. Man begyndte derfor at gaa frem med mere Varsomhed ved Kirkernes Restaurering, og der viste sig en heldig Bestræbelse for at gjengive og reconstruere det architectonisk Oprindelige ved dem. Dette gav ogsaa Anledning til, at man saae med mere Opmærksomhed paa de gamle Malerier paa Kirkernes Vægge og Hvælvinger. Tidligere havde man vel bemærket dem, men de bleve da kun lidet paaagtede, man misforstod Fremstillingerne og saae alene Fejlene og Fortegningerne i de afblegede Billeder*); deres culturhistoriske Betydning forstodes ikke, og de betragtedes som »al for barbariske« til at opbevares. Saaledes ere Kalkmalerier gaaede tabt i Ribe Domkirke**), St. Knuds Kirke i Odense og Vallensbæk Kirke i Sjælland***), for ikke at tale om de Nedbrydninger, der ere foregaaede af mange Kirker i Kjøbstæderne f), hvor Malerier sikkert havde været at finde, hvis man havde agtet derpaa. Ved Aarhundredets Midte, navnlig ved Opdagelsen af de mærkelige Malerier i Skibby og andre sjællandske Kirker tf) samt ved Roskilde Domkirkes Restauration, kom man endelig til at see med andre Øjne paa de gamle Billeder; nu søgte man at værne om dem, saavidt det lod sig gjøre, og vore første Afbildninger af Kalkmalerier foreligge fra den Tid, udførte af Maleren Zeuthen. I de følgende Aar var det ikke saameget de fremdragne Malerier i Hovedkirkerne, som i de mindre Landsbykirker, der fængslede Opmærksomheden, idet flere af de i de sidstnævnte Kirker fundne Billeder øjensynlig vare af høj Ælde og prægede af en vis udviklet Kunst. Den vakte Interesse støttedes med Iver af daværende Museumsdirecteur Worsaae, forsaavidt Omstændighederne og Penge- midlerne tillode det; senere ere Midlerne til at foretage Afdækning og Restaurering af Kalkmalerier betydeligt øgede ved en af Regjeringen og Rigsdagen bevilget aarlig Sum. Om end langsomt, er man naaet til, at de gamle, hundredaarige Malerier nu ere stillede i Række med andre Fortidsminder, og indtage den Plads de bør have, som en vigtig Hjælp til Oplysning om de svundne Tiders Cultur. *) 1 1829 fandtes et Kalkmaleri i Roskilde Domk., som man antog for et Portrait af Kong Christian den Første, men som senere viste sig at være St. Christoffer. Ved en foreløbig Undersøgelse i Ribe Domkirke 1894 af Prof. J. Kornerup fandtes Fragmenter af Malinger paa forskjellige Steder i den østlige Del af Kirken og i Buen over »Bispegraven«; de sidste synes at være fra en temmelig tidlig Tid. ***) Dansk Folkekalender 1871, »Hellig Olafsmaleriet« af Henry Petersen. t) Graabrødre Kirken i Odense nedbrødes 1806 og de følgende Aar; i Lighed med andre Kirker har den utvivlsomt havt Kalkmalerier. Under Nedbrydningen var Rasmus Nyerup paa Besøg i Odense, han blev stærkt berørt af »den Ufærd«, der vistes. (Nyerup: »Fædrenelandets Mindesmærker« 1806, Fortale L—LI; Samme: »antiqv. Rejse i Fyen 1806«, s. 25 og 54.) ff) Skibby Malerierne fandtes 1855, Sæby, Hjørlunde, Hagested og Fjenneslev nogle Aar efter. b