Kalkmalerier i Danske Kirker

VIII INDLEDNING. Hos Adam af Bremen findes Beretning om, at en stor Mængde Kirker vare byggede i Danmark ved Midten af 11 te Aarhundrede; for Sjælland og Skaane er endog nævnt et anseeligt Antal. Efter Oplysninger der foreligge, maa man antage, at de for den største Del vare byggede af Træ. Deres architectoniske Form er ukjendt; ligesaa ukjendt er det, hvorledes de have været udstyrede i det Indre; nogle Antydninger haves om, at de i Lighed med de hedenske Gildehuse have været smykkede med udskaarne Ornamenter*) og maaske med Prydelser af forgyldt Metal* * ** * * §§)), eller Væggene dækkede af udsyede og vævede Tæpper. Har der for en Del været anvendt Maling, har denne dog næppe været af egentlig kunstnerisk Art***); først da de større Stenkirker opførtes, udstyrede udvendig med ornamenterede Vinduesomfatninger, Portaler og Søjler, maatte de store, tomme Vægflader inde i Kirken virke stødende for Øjet; for at bøde derpaa, laa nær at anvende det med Sculpturen beslægtede Maleri, som mere overkommeligt end de kostbare og møjsommeligt forarbejdede Tæpper. Emnerne til Fremstillingerne hentedes fra Bibelen, for ved Beskuelsen af de hellige Billeder paa en lettere Maade at indprente Menigheden den christelige Lære, end alene ved den mundtlige Overlevering, som vel tillige ofte blev meddelt den i et fremmed Tungemaal. Men, medens det er bekjendt, at man i de nærliggende sydlige Lande, i den tidligste Middelalder prydede Kirker, Klostre og større Bygninger med Malerier f), findes i vore ældste Med- delelser om Kirkers Opførelse her i Landet ikke omtalt, at Væggene vare udstyrede paa den Maade. Hos Saxo findes ikke et Ord derom og i Sagaerne, hvor der flere Steder omtales, at Kirker bygges, er heller ikke talt om Malerier ff); alligevel maa denne Maade at pryde Væggene paa have været kjendt, thi i et Haandskrift fra 12te Aarhundrede anføres, at Biskop Arnold (1088—1124) lod Malerierne i Roskilde Kloster fornye fff); altsaa vare de dengang gamle, og det viser, at der her ved Aar 1100 var Sands tilstede for at pryde Væggene med Malerier. De vidtberejste Nordboere, der havde seet den rige christelige Kunstudvikling rundt om i Europa, har ikke kunnet undgaa at paa- virkes af den. Ved den Tid rejste ogsaa mange til Udlandet med fredelige Maal for Øje; anseete Mænd droge selv eller sendte deres Sønner og Slægtninge til fremmede Klostre og Læreanstalter for at studere, og efter deres Hjemkomst virkede mange med Iver for Kirkers og Klostres Opførelse og for Befæstelsen af den christelige Tro ved Medvirkning af indkaldte Udlændinge §). Ogsaa iblandt de hjemvendte Danske tør man antage, der var flere, som havde erhvervet sig Kjendskab til Bygnings- kunsten, navnlig vedrørende Kirker; især var det fremragende Mænd blandt de Gejstlige, der med deres større Dannelse forstøde at drage Nytte af de Fremmedes Kunster og Videnskaber til Fordel for deres Hjemstavn §§). ) Ved Restaurationen af Hørning Kirke (Galten Hr.) 1887, fandtes i Muren en Planke af en Trækirke, hvorpaa var udskaarne Slangeornamenter. **) Adam af Bremen 4 Bog, ved Omtale af Gudehuset i Upsala. ) Paa et af Forfatteren i Framlev Kirkemur i 1890 fundet Vindue af en Trækirke, var intet Spor af Farver, hvorimod der paa ovennævnte Planke fra Hørning var Rester af nogle Farver. Jfr. ogsaa Træudskæringerne fra Gorms og Thyres Høje. (»Kongehøjene i Jellinge« 1875) l) I St. Gallen og Reichenaus Klostre var udført Vægmalerier i 9de og 10de Aarh., og samtidigt flere andre Steder. Kong Henrik den I. lod sin Sejer over Ungarerne male paa Væggene i Slottet i Merseburg 933. Paderborn havde en anset Malerskole i Begyndelsen af 11 te Aarh. (Kugler: »Geschichte der Malerei« I, s. 127 og fl.). ft) I Laxdæla Saga fortælles om en verdslig Bygning, Oluf Paas, at »der var fremstillet berømte Begivenheder paa Vægge og Loft, langt piagtfuldere, end naar Fjeldingerne ere oppe«. N. M. Petersens Oversætt. s. 165 og Norsk histor. Tids- skrift 5 Række II s. 206. Om det har været Maleri eller malede Udskjæringer er uvist, men man maa antage det sidste, da Originaltexten har Ordene smiöat og skrifadar. fft) J. Kornerup i Aarbøger f. n. Oldk. 1884, s. 116, og Script, rer. Dan. I. 579. §) I Foraaret 1220 indtraadte en Dansk, Broder Salomon fra Aarhus, i Dominicanerordenen i Verona, blev derefter Prior i et Kloster i Kärnthen, var med i Conciliet i Bologna, og sendtes af Pave Honorius III. med Breve til Kong Valdemar og Ærkebiskop Anders Sunesøn. Han virkede med Iver for Dominicanerordenen i Danmark. (Kirkehist. Saml. I. s. 196 og Daugaards Klosterhistorie). §§) Jfr. J. Lange: »Om Roskilde Domkirkes Alder og Stil«. Aarb. f. n. Oldk. 1890, s. 141 og fl.