Kalkmalerier i Danske Kirker

INDLEDNING. IX Naar man seer de ældste danske Malerier, som navnlig findes i Fraadstenskirker, forbauses man over den strænge Stil og den rene religieuse Aand, de ere prægede af; forgjæves søge vi hos os et ældre Udviklingsled for denne characteristiske og — man tør sige — fuldt udviklede Kunst; man faar et Indtryk af, at de, der har udført disse Billeder, ikke vare Begyndere, men øvede og dygtige Folk. Forudsætningen for Udvikling af denne Kunst maa saaledes ikke søges her, men udenfor vort Land; den Kjendskab til Techniken, som Arbejdet røber, og den Aand, der udtales i Billederne viser, at de gamle Malere maa være komne hertil fuldt udlærte i deres Haandværk. Men fra hvilket Land kom denne Kunst og disse Kunstnere? Det er ikke muligt med nogen Sikkerhed at sige det. Ved nogle af de sjællandske Maleriers, og i Jellingebilledernes rene byzantinske Stil, og ved den Efterligning af Mosaiken, der sees i Ansigternes Farvenuance, især paa de sidstnævnte Billeder, føres Tanken hen paa, om ikke denne Lighed skyldes de Forbindelser, der sikkert var tilstede og gjorde sig gjaldende igjennem Normannerne i Nord- og Syditalien, ja med selve Byzants*). 1 Frankrig havde der alt i niende og tiende Aarhundrede udviklet sig en stor Kunst- cultur, hvis Virkninger traadte frem i en rig Udsmykning med Malerier i Kirker og Klostre**). Med Frankrig kom Norden som bekjendt i nær Berøring, da Medlemmer af franske Munkeordner sendtes hertil i Midten af det 12te Aarhundrede; at de tillige medbragte Sands for at udstyre Kirkernes Vægge med Malerier, maa vi antage; i mange af vore Malerier er det endog kjendeligt, at de ere paavirket ved franske Forbilleder***); men en vedvarende Paavirkning kan ikke følges. Muligt er det begrundet i, at der i Midten af 12te Aarhundrede i Frankrig er ligesom Noget der hæmmer Vægmaleriet dér, vistnok foranlediget ved den hellige Bernhards og Cistercienserordenens Modstand og strænge Forbud mod Anvendelsen af Billedkunst i Kirkerne f); og maaske ogsaa ved, at den romanske Stil i de franske Kirker i Løbet af Aarhundredet fortrængtes af den gothiske, hvor der kun delvis kunde anbringes Maleri, da de fra Gulv til Loft eller Hvælving rejste Søjler og Pilastre brød Væggenes Flader, i Modsætning til de romanske Basilikabygningers store Væg- flader, der naaede fra den ene Ende af Langskibet — eller Choret — til den anden. England, som ogsaa sendte Munke hertil, har i sine Kirkemalerier mindre Originalitet, og der findes en synlig Efterligning af den franske Kunst i Billederne, sikkert paavirket af de indvandrede Normanners Cultur; man seer ogsaa undertiden indblandet en Art irsk Ornamentik, som vi ikke finde i vore ældre Billeder. Nogen directe Paavirkning i videre Omfang derfra, synes ikke at have fundet Sted, skjøndt der i enkelte Kirker hos os træffes Noget, der minder derom ff). I de til Frankrig grændsende tydske Lande bøjede man sig mindre for Cisterciensernes Love, skjøndt flere Kirker, navnlig i de württembergske Landskaber, byggedes efter Ordenens Regler. I disse Lande, og i det hele taget i Tydskland, holdt den romanske Bygningsstil sig længere, og først efter at der havde udviklet sig en Overgangsform i Stilen, afløstes den af Gothiken. Ved Slutningen af 11te og Begyndelsen af 12te Aarhundrede stod der ikke faa Cathedraler og mindre Kirker færdige eller under Bygning; i flere af dem er fundet betydelige Dele af de oprindelige Vægmalerier, som har *) Knud den helliges Enke blev 1090 gift med Hertug Roger af Apulien. Paa Sicilien byggede de normanniske Hertuger Kirker i Cefalu 1131 og i Monreale 1174. Byzants var nok saa vel kjendt af Nordboerne som Rom og de andre italienske Byer. **) Kugler: Gesch. der Malerei, I. s. 127. ***) Nogle sjællandske Kalkmalerier minde meget om franske Forbilleder, f. Ex. Tybjerg Chorbues Maleri, der har en lignende Inddeling med Brystbilleder, som findes paa en malet Bue i det gamle Abbedie St. Chef (Isére). f) Jfr. J. Kornerup: »Minder om Cistercienserklostret i Esrom«, Aarb. f. n. Oldk. 1879, s. 6, og »Opera Sti. Bernhard« I. 544 (St. Bernhard døde 1155). ff) I Aal Kirke ved Varde er paa to Dørstene malede Løver, som ligne meget saadanne i Cormacskirken i Irland Archæol. Journal II, 1846). I engelske Kirker træffes meget ofte en brunrød Grund om Figurerne, hvor vi almindeligvis har blaa, saaledes i Battel Church ved Hastings (Sussex) og i Stanton-Harconrt Church (Journal of Brit. Archæol. Assosiat. 1846-47) samt i Fishney Ch. og andre. (Archæologia, 50, Part II, 1887). I enkelte af vore Kirker er ogsaa fundet Billeder med rødbrun Grund, nemlig paa de nu tabte Billeder i Saxkjøbing (Side 71) og i Aarhus Domkirke (Tab. XX, 3). b*