Kalkmalerier i Danske Kirker

---:--—-----:--R-------__- INDLEDNING. XI hellere tilskrives en Simplificering i Techniken, som, i Løbet af tusinde Aar, hvor mange andre Maader at fremstille Billeder i Farver paa Væggene, havde gjort sig gjældende, navnlig Mosaiken, der, om end ikke fortrængte, dog tilsidesatte Frescomalingen en Del. De Kirker, hvor jeg ved Undersøgelser har fundet »al fresco« anvendt, ere: Jellinge, Framlev, Lyngby, Bindslev, Venge, Værum, Estvad og Faarup i Jylland; Kregome, Ballerup, Thorup, Slaglille, Skibby, Hjørlunde og Fjenneslev i Sjælland. Mange andre, som jeg kun har seet efter Opmalingen og Restaureringen, nemlig: Hagested, Førslev, Aal, Spendrup have, efter den Stil, de ere udførte i, og efter Prof. Kornerups Meddelelse, sikkert ogsaa været udførte paa samme Maade. Alle disse Kirkers Malerier tilhøre Tiden imellem Aar 1100 og c. 1300; det, der tillige udmærker dem, er den Rigdom af Farver, der er benyttet, ja, endog flere, end der nu ansees for holdbare paa den vaade Kalk, navnlig en grøn Farve og en rød, der ligner Zinober*). Denne Farvepragt er ogsaa betegnende for Maleriernes Alder; thi jo yngre de ere, desto færre Farver finder man anvendt, indtil der i de seneste Billeder udelukkende bruges hjemlige, navnlig Okkerfarver og den sorte Kønrøg. De Gamles pragtfuldere Farvestoffer maa være bragte hertil ad Handelsveje, som de senere Malere ikke har kjendt, eller som have været lukkede for dem **). Den ældste Del af vore Kalkmalerier er ikke meget afvigende i Motiverne fra dem, der kjendes i Udlandet. Den samme byzantinske Stil fremtræder i Figurer, Ansigter og Draperiernes Foldekast. I Ornamenternes omhyggelige Tegning og i de rene og lige Linier i Bygninger, Buer m. m., kan man see, at Lineal og Passer har været flittigt benyttet. At mange Fremstillinger, som Christus i Højsædet, Daaben og Christus for Dommeren o. s. v. i vore Kirker ligne hverandre ind- byrdes og flere af disse atter udenlandske, kan ikke alene være begrundet i de traditionelle Over- leveringer fra Maler til Maler, men kan ogsaa forklares ved Tilstedeværelsen af Forbilleder, som for Kunstnerne vare let tilgjængelige i Haandskrifter med malede Billeder, der vare spredte ud over den christelige Verden i mangfoldige Copier. Nogle Exempler paa, at saadanne benyttedes, kan paavises, og det vil sees, hvor stor Lighed der er imellem disse Billeder og vore Kalkmalerier. I St. Peters Stift i Salzburg bevares et mærkeligt Haandskrift, »Antiphonarium«, som menes at være udført før Aar 1180, hvori findes et Billede, som forestiller Ecclesia og Synagoga, staaende ved den Korsfæstede***). Den christelige Kirke staar ved Korsets højre Side i pragtfuld Dragt med Krone paa Hovedet og opfanger Christi Blod i en Kalk, medens Jødedommen staar med tilsløret Hoved og et Aag i Haanden, som om den bøjede sig for den nye Lov. I dette Billede (Fig. 3 a) og i Maleriet i S pen trup Chorbue (Fig. 3 b), er der i Figurernes Stillinger en træffende Lighed; i det danske Billede er der — vistnok af Mangel paa Plads i den smalle Chorbue — anbragt »agnus dei« istedetfor den Kors- fæstede; Synagoga staar tilvenstre og støder et Spyd i Lammets Bryst; tilhøjre staar Ecclesia og opfanger Blodet fraSaaret; Figurernes Stillinger ere de samme som paa Billedet i Haandskriftet, men omvendte f). *) Vistnok en Rødkridt fra Sinope (Tyrkisk Rødt?). Til Grønt menes at være brugt en arseniksur Kobberoxyd samt grøn Kobold (R. Wiegmann: »Die Malerei der Alten« Hannover 1836, s. 219—20). **) En Tid nærede man Tvivl om, hvorvidt de i Pompeji og andre Steder fundne Vægmalerier vare udførte al fresco, og mente, at de vare malede med Vox som Bindemiddel (F. X. Fernbach: »Die enkaustische Malerei«, München 1845). Man kom snart til Erkjendelse om, at denne Malemaade ikke kunde anvendes til større, decorative Billeder. Plinius (XXXV. 51), som Voxmaleriets Forsvarere støttede sig paa, omtaler heller ikke denne Anvendelse, der alene var brugelig til Flader (Skibssider o. dsl.) og delvis paa mindre Billeder; (jfr.: R. Wiegmann: »Die Malerei der Alten«, Hannover 1856, s. 141 og fl.). Ved mindre Billeder menes, hvad vi kalde Staffelibilleder, hvor Voxfarven kunde lægges paa med en Spartel eller Cestrum. Paa et Kalkmaleri her i Landet, som formentes at være malet med Voxfarver, har jeg ved Overstrygning med fortyndet Svovlsyre overtydet mig om, at der alene var brugt Kalkfarver. ***) Mittheilungen der K. K. Central Commission XIV. 1869. f) A. de Gaumont: »Cours d’Antiquités monumentales« Tom. VI, s. 482 har et lignende Billede fra et malet Vindue i Bourges, hvor Synagoga taber Kronen, ligesom i Spentrup Billedet. Paa det store Portal af Notre Dame i Treves ere Ecclesia og Synagoga fremstillede i Sculptur, den sidste med tilbundne Øjne og tabende Kronen; der holder hun Mose Tavler i den ene Haand. Samme Figurer findes ogsaa paa Freiburg, Strasburg, Chartres og andre Kirker.