Kalkmalerier i Danske Kirker

XVI INDLEDNING. paa en højrygget Træstol med det nøgne Jesusbarn paa Skjødet, medens den forreste Konge knælende overrækker sin Gave. De egentlige Mariabilleder fremstilles paa forskjellig Maade. I Bebudelsesscenen træffes hun baade knælende og staaende, medens hun modtager Englens Budskab. I Malerier med Jesus som Nyfødt er hun enten knælende eller siddende ved Lejet; sjældnere sees hun i liggende Stilling med Barnet i Armen som i Jellinge, idet hun samtidig modtager Kongernes Besøg*). Skjøndt mange af vore Kirker ere viede hende, er det i forholdsvis faa, at vi see hende alene med Barnet, som den forherligede Moder; iblandt de ældste ere kun kjendte de i Bindslev, Ringsted, Estvad, Framlev, Merløse og Skjællebjerg; blandt de yngre: Ballerup, Kongsted, Kundby, Lem, Roskilde, Aarhus m. fl. Kun i 3 Kirker: Eskildstrup, Nøddebo og Ørslev sees hun i sin største Forherligelse som Himmeldronning og Guds Moder, der modtager Kronen af Christus. I Korsfæstelsesbillederne fremstilles hun i forskjellige Stillinger, som den sørgende Moder. Af Christi Ungdomshistorie har vor ældre Række intet Maleri; kun et eneste Sted sees han i ung, forklaret Skikkelse, nemlig i Jellinge, hvor Johannes forbereder Jøderne paa hans Komme (Luc. Ill, 16). Omskjærelsen og de andre Barndomsskildringer træffes længere hen i Tiden, særlig i 15de Aarh. I de ældre savnes ligeledes Korsfæstelsen — med Undtagelse af Billedet i Hjørlunde (Tab. VIII, 1). Det synes, som vore ældste Malere har søgt at undgaa Fremstillingen af Christus som den menneskelig lidende; hvor de skulde vise den Korsfæstede, har de symbolsk betegnet ham ved det fra den tidligste Tid benyttede blødende Guds-Lam - j. En lignende Stræben efter at følge de gamle Traditioner er der i det Hensyn de tage ved Anvendelsen af Glorien, som træder mest forklarende frem i Jellingebillederne: det spæde Jesusbarn og Elisabeth ere uden Glorier; den ungdommelige Christusfigur ved Johannes Side har Glorien, men den er ikke korsbetegnet; først da han modtager Daaben, samt hvor han er stillet for Dommeren er dette betegnet. Korset findes heller ikke i Jesu Glorie i Framlev (Tab. II), i Bindslev eller i Lyngbybillederne (Tab. V). Paa den mærkelige Døbefont i Løjtoftekirke paa Laaland er Glorien ogsaa anvendt paa forskjellig Maade, idet kun Christus i Højsædet har Korsglorien, Christus paa Mariæ Skjød har Glorie uden Kors, og hvor Barnet ligger i Krybben, mangler Glorien ***). Man vil finde noget lignende i fremmede Billeder fra den tidligste Tid, f. Ex. paa den bekjendte store Mosaik i S. S. Cosma e Damiano i Rom, hvor Christus ene er betegnet med Glorien om Hovedet, medens Helgenerne omkring ham ere uden Glorier. I det 14de Aarhundredes Begyndelse viser sig hos os en stærk fremtrædende Forandring baade i Malemaaden og i Billedernes Character; fra den Tid have vi tillige et forholdsvis mindre Antal Malerier, muligt tør angives som Grund den Ufred, der hjemsøgte Landet, som ogsaa indvirkede paa de kirkelige Forhold. Først i den sidste Halvdel af Aarhundredet mærkes, at Interessen for Kirkernes Udstyrelse atter er vakt, navnlig under Dronning Margrethe, der — som bekjendt — 'tog sig ivrigt af de kirkelige Forhold; det interessante og smukke Billede af hendes Forældre i Næstved (Tab. XVII, 3) vidner derom, og de ligesaa mærkelige i Stubbekjøbing, Ørslev og andre Kirkemalerier fra den Tid. Malerne have nu helt forladt den byzantinske Stil og den romanske Ornamentik; i Stedet derfor sees overvejende gothisk Stil i de ornamentale og architectoniske Dele af Billederne. Figurerne have ikke mere de ældre traditionelle Costumer, men ere iførte Samtidens Dragter. Helgen- ’’’) I de ældre Manuscripter og Elfenbensudskjæringer træffes hun ofte i en liggende Stilling, men uden at have Barnet 1 Armen (jfr. Rohault de Fleury »l’Evangile« pl. XI og: Max Schmidt »Die Darstellung der Geburt Christi«, Stuttgart 1890, S. 14 og fig.). 5 ’ s I Sciilptur have vi det mærkelige gamle Billede paa Jellinge Runesten; Figurens Stilling tyder paa Korsfæstelse, men Korset, Lidelsens Symbol, mangler. Illust. lidende 1878, S. 568. Magnus Petersen: »Døbefonten i Løjtofte Kirke«.