Kalkmalerier i Danske Kirker

INDLEDNING XVII dyrkelsen er ogsaa mere fremtrædende i en stor Mængde Billeder af Legender og Helgenfigurer, af hvilke St. Laurentius, Christoffer, Georg, Johannes-Døberen, Erasmus, Martin, Antonius og de hjemlige Helgener Knud-Hertug, Knud-Konge og Oluf træffes hyppigst, Da Kirkerne i det 15de Aarhundrede for det meste vare bievne forsynede med Hvælvinger, blev der rigelig Plads til den Mængde Emner, som Helgenernes Liv og Martyrier gav Anledning til at fremstille; ogsaa Billeder af det gamle Testamente med Skabelsen, Adam og Eva, David og Goliath, Jonas og Profeterne bleve nu meget benyttede, ligesom Christi Historie blev malet i alle sine Enkeltheder fra hans Fødsel til Himmelfarten. Mod Slutningen af det 15de Aarhundrede mærkes det i Billederne, at der ligesom er en Fornemmelse af, at der rører sig en ny Aand paa det religieuse Omraade. Malerne stræbe efter at skabe talende Billeder ud af de Ugudeliges Marter og Pinsler i Helvede, medens de Troende nyde Belønning ved den himmelske Naade. Undertiden spores, at Maleren ikke er stærkt optaget af den strænge catholske Aand, idet han ikke sjeldent faar anbragt en Biskop, Munk eller Nonne i Skaren af de fordømte Sjæle. Under denne religieuse Gjæring, som Billederne bære Præg af, rører der sig Fig. 12. Herisson. Departm. Allier. Fig. 13. Rousines (Indre). ogsaa en Tankegang, som viser de menneskelige Lidenskabers Magt, der træder frem som en hæmmende Skranke tor Sjælsrensningen. Man mærker, at de besynderlige Narre- og Æselsfester, hvor de under- ligste Udskejelser foregik under Religionens Dække, ere tilstede ved den Tid, og paavirke Malerens Phantasie; han laaner fra de gamle Sculpturer en Mængde Figurer, saasom Centaurer, Slanger, besyn- derlige Menneske- og Dyreskikkelser, Havfruer m. m., for at figurliggjøre Lidenskabernes og de dyriske Lysters Kamp mod Religionen og dens Love. Nogle meget mærkelige Billeder af den Art findes i Voldby Kirke ved Grenaa (Side 22). I en af dens Hvælvinger sees Løven, den vilde, utæmmede dyriske Kraft, stillet truende mod Eenhjørningen, Symbolet paa den jomfruelige rene Tro. 1 en anden Del af Hvælvingen er malet en Centaur, halv Mand og halvt Dyr, i Kamp med en underlig phantastisk Fuglefigur med Menneskearme og kronet Mandshoved. Et tredie Billede har en nøgen, anstødelig Menneskefigur, der retter et Spyd mod en Mand med et Ansigt paa Underlivet (Arvesynden); endelig sees, i den mellemste Hvælvingskappe, som Modstykke til disse Billeder, et stort tremastet Skib, der er bemandet med en Mængde Krigere væbnede med Landser og Korsfaner; Skibet forestiller den christelige Kirke og dens Stridsmænd. I Kirker i Udlandet findes Malerier med lignende Figurer; i vedføjede Billeder fra franske Kirker, har Fig. 13 — som forestiller Gjerrigheden — megen Lighed med et Billede i Voldby (jvfr.