Kalkmalerier i Danske Kirker
Forfatter: J. Magnus-Petersen
År: 1895
Forlag: C.A Reitzel
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 146
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
INDLEDNING.
__________________________________________________________________________________________________________
XVIII
Tab. XXXVII, 5), der sikkert forestiller det samme. Mange lignende Billeder findes i vore Kirker,
ikke alene malede, men ogsaa udhugne i Sten og udskaarne i Træ *).
Et Billede, der henpeger paa Oldtidens Gudinde Fortuna, nemlig Lykkehjulet — en
Allegori paa Livets Usikkerhed og Ustadighed — træffes oftere iblandt vore Kalkmalerier**). Af de 9
Billeder, der hidtil ere fundne, ere de otte fra 15de Aarhundrede; et eneste, i Slaglille, er fra en
langt tidligere Tid, omtrent fra Aar tolv Hundrede (Fig. 15). I dette Billede findes, i Modsætning
til de yngre***), kun en enkelt kvindelig Figur, som synes at dreje Hjulet; at Billedet er fra en saa
tidlig Tid, er ikke overraskende, da det er bekjendt, at der i ældre Manuscripter og paa ældre Kirker
i Udlandet findes tidlige Fremstillinger af Lykkehjulet.
Kampen imod den vaklende religieuse Aand og den realistiske Retning i de kirkelige
Billeder finder et godt Udtryk i en Række Malerier, som Forfatteren afdækkede i Skive Kirke 1887,
der vare udførte nogle Aar før Reformationen. Ved deres ejen-
Fig. 15. Slaglille.
dommelige Character er der Anledning til særlig at omtale dem, da
de give et Indtryk af, at de ikke uden Hensigt ere fremstillede til For-
herligelse af Catholicismen. Kunstneren har, foruden at være en
dygtig Maler, tillige været en god Catholik og fortrolig med de
hellige Familiers Slægtforbindelser, dertil nøje kjendt med Martyrer
og hellige Mænds Gjerninger. Det Hele er fremstillet paa en til-
talende og smagfuld Maade og frit for det plumpe og uskjønne,
som ofte findes i den Tids Malerier. Maleren giver os et helt
Galleri af den christelige Families Personligheder og nærmeste Paa-
rørendeaf Apostle, Martyrer, Kirkefædre og Helgener i et Antal
af nogle og tredsindstyve Figurer. (Tab. XXXIV—XXXV. S. 32).
prydelserne
Ved Reformationen rejste sig en Storm mod Billed-
Kirkerne; Bugenhagen haanede og spottede det store, pragtfulde Billede af
St. Lucius i Roskilde Domkirke og kaldte det en Pavedjævel og et forargeligt Afgudsbillede f). Andre
vare mere medgjørlige, saaledes Peter Paladius, der tillod, at Billeder anbragtes i Kirkerne, naar
de kunde tjene til Opbyggelse for Menigheden. Skjøndt vistnok mange gamle Kalkmalerier over-
hvidtedes i denne Periode, synes dog Stormen væsentlig rettet mod de plastiske Figurer, fordi de
indbøde til Pynten, Knælen og Tilbedelse; mange Malerier bleve derfor sparede, thi endnu ved
16de Aarhundredes Slutning see vi af den fynske Biskop Jacob Madsens Visitatsbog (1588—1602), at
meget var bevaret; hans haarde Udtalelser mod de »Skarnsbilleder« gaa nærmest udover de smukke,
catholske Altertavler med Billeder af Jomfru Maria og Helgenlegender. Den gamle Tro paa Helge-
nernes Magt vilde nemlig ikke lade sig overvinde; saaledes seer man Billeder af St. Laurentius,
St. Christoffer, St. Georg og Apostlene malede længe efter Reformationen. Exempelvis kan nævnes
en St. Laurentius i Auning Kirke, der er fremstillet i en Dragt fra Frederik den Andens Tid (Tab.
XLL); i Fausing var et Billede af St. Georg i Rustning fra samme Tid; flere lignende af den Art
kunde nævnes. Hvor man fandt sig tvungne til at bøje sig for Kirkeforordningen mod Anvendelsen
af Billeder af Helgener i Kirkerne, hjalp man sig paa anden Maade. Et mærkeligt Exempel herpaa
*) J. Kornerup: Om gaadefulde Menneske- og Dyreskikkelser«; Aarb. f. n. Oldk. 1870, S. 217.
**) Jvfr. J. Kornerup: »Om Afbildn. af Lykkehjulet«; Aarb. f. n. Oldk. 1887, S. 97.
***) I Gravetsch Slotscapel ved Villanders i Tyrol er et Kalkmaleri med Lykkehjulet; en kvindelig Figur med Bind for
Øjnene staar bag Hjulet og drejer det. Paa venstre Side er en yngre Figur i hvide Klæder ifærd med at bestige Hjulet; øverst
sidder en skjægget Mand med opløftet Haand; tilhøjre styrter en Mand i røde Klæder ned af Hjulet. Til hver Side af Billedet
staar en Mand med Skrifttavler; Mændene have langt Skjæg og bære østerlandske Huer paa Hovedet. Skriften indeholder almin-
delige Tankesprog f. Ex. Omnis fortuna mala; Sapiensscit. o. s. v. Efter Ornamenterne i Billedet er det udført ved Aar 1500.
(Mitth. der K. K. Centrai-Commiss. XIV, S. 115.) Vore yngre Billeder af Lykkehjulet have meget tilfælles med det.
f) Henry Petersen. »En Reliquie af Roskilde Domkirkes Skytshelgen«. Aarb. f. n. Oldk. 1874, S. 452.