Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler
Forfatter: C. Weismann, E. Rostrup
År: 1898
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 74
UDK: 58 gl.
Med 14 tekstfigurer og 1 kolereret tavle.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Betingelserne for Hussvampens Optræden.
35
hertil kommer Myceliets Evne til at transportere Vand, forstaar man, at
svampebefængte Huse let bliver meget fugtige.
Som nævnt finder man ofte i selve Murværket Svampens Mycelium
og Strenge, og Frugtlegemerne bryder undertiden ud fra Murværket; man
har derfor antaget, at Hussvampen ogsaa optog Næring herfra, men dette
er en Fejltagelse; dens skadelige Virkning paa Murværket indskrænker sigtil,
at den ved at presse sig ind mellem Stenene udøver et Tryk paa dem,
hvorved de kan sprænges fra hinanden. — Man hører undertiden, at der
tales om en »Mursvamp« d. v. s. en Svamp, som lever af og ødelægger
Murværk, men en saadan eksisterer ikke, og naar man har antaget, at der
fandtes en «Mursvamp», skyldes det sandsynligvis en Forveksling med
Hussvampen.
Særlig fra Tyskland foreligger der en Del Beretninger om Hussvampens
Farlighed for Menneskers og Dyrs Sundhed. Naturligvis er den
store Fugtighedsmængde, som Hussvampen medfører, uheldig Jor Sundheden,
og den Stank, som Frugtlegemerne udbreder ved deres Forraadnelse, er
sikkert ogsaa skadelig; men Svampen er næppe giftig, og nogle Forfatteres
Paastand, at Sporerne er i Stand til at dræbe Mennesker, naar de ned-
sluges i store Mængder, maa modtages med stort Forbehold. At Sporerne
ikke kan spire og udvikle sig videre i Menneskers og Dyrs Maver er
sikkert nok.
Man hævder, at Nedslugning af Svampesporerne fremkalder Halsaffek-
tioner, men saadanne kan let fremkomme af anden Aarsag i de svampe-
angrebne, fugtige Huse. I hygiejnisk Retning har man i det hele taget
udstyret Svampen med mange fantastiske Egenskaber; saaledes beskylder
en tysk Forfatter Ilussvampen for at fremkalde Straalesyge hos Mennesker
og Dyr, en Sygdom, som fremkaldes af en helt anden Svamp, og skønt
hans Begrundelse af, at det er Hussvampen, som fremkalder denne Sygdom,
er meget svag, har dog andre Forfattere aldeles kritikløst optaget samme
Paastand, som derfor har faaet nogen Udbredelse i Tyskland. Andre
hævder med stor Frejdighed, at Hussvampen kan foraarsage Difteritis,
skønt denne Sygdom skyldes en særlig Bakterie, at Sporerne inficerer
Blodet og 'muligvis spirer i det menneskelige Legeme osv. — Her fra
Landet har vi ikke kunnet faa sikre Oplysninger om, at selve Svampen
har fremkaldt Sygdom.