Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler

Forfatter: C. Weismann, E. Rostrup

År: 1898

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 74

UDK: 58 gl.

Med 14 tekstfigurer og 1 kolereret tavle.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 90 Forrige Næste
Forholdsregler i Almindelighed. 37 Regel hviler Tømmer- og Brædestabler ikke direkte paa Jorden; for at Træet ikke skal optage Fugtighed fra Jorden og for at der kan være Lufttræk under Stablen, anbringes den paa de saakaldte «Liggere,« som hviler direkte paa Jorden. Da Erfaringen har vist, at disse Liggere hurtigt raadner, fordi de optager megen Fugtighed fra Jorden, anvender man ofte kasseret Tømmer hertil, og vi kender i alt Fald et Eksempel paa, at der er anvendt Bjælker fra svampebefængte Huse til Liggere paa Tømmer- pladser. Men selv om Træet ikke er svampebefængt før det anvendes hertil, indfinder Svampen sig hyppigt i de fugtige Liggere, og naar saa Tømmeret eller Bræderne anbringes paa dem, vokser Svampen op i Stablen, særlig naar Træet er friskskaaret og vaadt. Er der først kommen Svamp i Liggerne, breder den sig hurtigt ved Strengenes Hjælp til andre Liggere, og desuden har den i Regelen rigeligt Næringsmateriale i de mange Stable- pinde og andet Affaldsbrænde, som findes spredt paa Jorden paa de fleste Tømmerpladser. Vil man undgaa, at der kommer Svamp i Liggerne, maa man aldrig lade dem hvile direkte paa Jorden, men hæve dem lidt; man kan f. Eks. lade dem hvile paa Sten; og man bør endvidere lægge et for Fugtigbeden isolerende Lag mellem dem og Stablen, samt desinficere Lig- gerne med et af de Midler, der senere skal omtales. Er der kommen Svamp op i en Tømmerstabel, kan man, saafremt den er nogenlunde stærkt udviklet, med ringe Ulejlighed opdage den efter kort Tids Forløb, og man vil i det seneste opdage den, naar Stablen tages ned. Man vil vel saa kassere det Træ, hvorpaa der sidder Mycelium eller Frugtlegemer, men naar man ikke længere kan se Svamp paa Træet, betragter man det som sundt og sælger det som saadant, skønt det ofte indeholder Svampens fine Hyfer; gennem sligt tilsyneladende sundt Træ bringes Hussvampen til mangen Bygning, og anbringes et saadant Stykke Træ under passende Fugtighedsforhold i Bygningen, vokserSvampen videre. — Paa de større Tømmerpladser er der vel næppe Tvivl om, at alt Træ, paa hvilket man opdager Mycelium, kasseres; det lægges da hen i den Bunke kasseret Træ, som man saa ofte ser paa Tømmerpladserne, og som i Regelen findes paa Pladsens mest afsides Steder, hyppigt bag Plankeværker og Huse, hvor der er rigelig Fugtighed, men ringe Adgang for Sol og Vind. Her udvikler Svampen ofte Frugtlegemer, og fra dem spredes der Sporer ud over hele Pladsen. Det angrebne Træ bør brændes, saasnart man opdager, at der er Svamp paa det, og er der Frugtlegemer paa Træet, maa det før Transporten og Antændelsen over- bruses med Vand eller Antinonnin, for at Sporerne ikke skal spredes. Det er ikke nok, at man tilintetgør alt Ved, hvorpaa der sidder My- celium eller Frugtlegemer; man bør ogsaa sikre sig imod at afhænde Træ, hvori Hyferne lindes, og dette kan opnaas ved ikke at udlevere Tømmer