Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler
Forfatter: C. Weismann, E. Rostrup
År: 1898
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 74
UDK: 58 gl.
Med 14 tekstfigurer og 1 kolereret tavle.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Forholdsregler i Almindelighed.
37
Regel hviler Tømmer- og Brædestabler ikke direkte paa Jorden; for at
Træet ikke skal optage Fugtighed fra Jorden og for at der kan være
Lufttræk under Stablen, anbringes den paa de saakaldte «Liggere,« som
hviler direkte paa Jorden. Da Erfaringen har vist, at disse Liggere hurtigt
raadner, fordi de optager megen Fugtighed fra Jorden, anvender man ofte
kasseret Tømmer hertil, og vi kender i alt Fald et Eksempel paa, at der
er anvendt Bjælker fra svampebefængte Huse til Liggere paa Tømmer-
pladser. Men selv om Træet ikke er svampebefængt før det anvendes
hertil, indfinder Svampen sig hyppigt i de fugtige Liggere, og naar saa
Tømmeret eller Bræderne anbringes paa dem, vokser Svampen op i Stablen,
særlig naar Træet er friskskaaret og vaadt. Er der først kommen Svamp
i Liggerne, breder den sig hurtigt ved Strengenes Hjælp til andre Liggere,
og desuden har den i Regelen rigeligt Næringsmateriale i de mange Stable-
pinde og andet Affaldsbrænde, som findes spredt paa Jorden paa de fleste
Tømmerpladser. Vil man undgaa, at der kommer Svamp i Liggerne, maa
man aldrig lade dem hvile direkte paa Jorden, men hæve dem lidt; man
kan f. Eks. lade dem hvile paa Sten; og man bør endvidere lægge et for
Fugtigbeden isolerende Lag mellem dem og Stablen, samt desinficere Lig-
gerne med et af de Midler, der senere skal omtales.
Er der kommen Svamp op i en Tømmerstabel, kan man, saafremt
den er nogenlunde stærkt udviklet, med ringe Ulejlighed opdage den efter
kort Tids Forløb, og man vil i det seneste opdage den, naar Stablen
tages ned. Man vil vel saa kassere det Træ, hvorpaa der sidder Mycelium
eller Frugtlegemer, men naar man ikke længere kan se Svamp paa
Træet, betragter man det som sundt og sælger det som saadant, skønt det
ofte indeholder Svampens fine Hyfer; gennem sligt tilsyneladende sundt
Træ bringes Hussvampen til mangen Bygning, og anbringes et saadant
Stykke Træ under passende Fugtighedsforhold i Bygningen, vokserSvampen
videre. — Paa de større Tømmerpladser er der vel næppe Tvivl om, at
alt Træ, paa hvilket man opdager Mycelium, kasseres; det lægges da hen
i den Bunke kasseret Træ, som man saa ofte ser paa Tømmerpladserne,
og som i Regelen findes paa Pladsens mest afsides Steder, hyppigt bag
Plankeværker og Huse, hvor der er rigelig Fugtighed, men ringe Adgang
for Sol og Vind. Her udvikler Svampen ofte Frugtlegemer, og fra dem
spredes der Sporer ud over hele Pladsen. Det angrebne Træ bør
brændes, saasnart man opdager, at der er Svamp paa det, og er der
Frugtlegemer paa Træet, maa det før Transporten og Antændelsen over-
bruses med Vand eller Antinonnin, for at Sporerne ikke skal spredes.
Det er ikke nok, at man tilintetgør alt Ved, hvorpaa der sidder My-
celium eller Frugtlegemer; man bør ogsaa sikre sig imod at afhænde Træ,
hvori Hyferne lindes, og dette kan opnaas ved ikke at udlevere Tømmer