Hussvampen
En Vejledning for Bygningshaandværkere og til brug i tekniske Skoler

74 5. Afsnit. Andre Tømmersvampe. Grønt farves Veddet af forskellige Løvtræer, naar det angribes af Spanskgrøn Bægersvamp (Chorosplennim æruginosum), der saa hyppig træffes paa dødt Ved, især af Eg, Bøg og Birk, der henligger paa fugtig Bund i Skoven. Baade de stilkede, bægerformede Frugtlegemer og de i Veddet krybende Hyfer er spanskgrønne, og det opløselige Farvestof gennemtrænger Veddets Cellevægge. Blaat eller blaagraat farves Veddet af den til Kærnesvampene, hørende Ila ar næb (Ceratostoma. piliferum)', den optræder kun paa Fyr, i hvis Tømmer den fremkalder lange, mørke, blaalige Pletter og Striber, især i Splinten paa Grund af dennes større Vandholdighed. De kugleformede sorte Sporehuse ere meget smaa, mindre end et Knappenaalshoved, og forsynede med et langt haarformet Næb; de udvikles dels i Revner i Barken, dels under den løsnede Bark eller paa Overfladen af Tømmeret. Disse blaalige Striber er især hyppige i det fra Sverrig og Einland indførte Fyrretømmer. Sort farves Veddet af Fløjlssvamp ( Bispora monilioides), der især optræder hyppig paa Bøgeved, paa hvis Overflade den danner et fløjls- agtigt, sort Overtræk, som bestaar af kædestillede, aflange, torummede Knopceller, medens dens Hyfer vandrer temmelig dybt ind i Veddet og farver det sortagtigt indtil i det mindste 8 Tommers Dybde. — En anden Svamp, som ogsaa farver Veddet sortagtigt eller graat er Veddets Brand dug (Cladosporium entoxylinum), der optræder paa Tømmer baade af Løvtræ og Naaletræ. Træstammer, som afbarkes og lienligger nogen Tid i Skoven eller paa Tømmerpladser udsat for Regn og fugtig Luft, bliver snart overtrukket med et først brunligt, senere sort, tyndt Lag af denne Svamp, hvis brune Hyfer i Spidsen af den af Veddet fremragende Del bærer de aflange torummede Knopceller. Det farvede Ved er gennem- vævet af de oliven brune Hyfer. Rødt farves Veddet af flere Svampe f. Eks. af Rødpude (Epicoccum agyrioides), der paa Veddets Overflade danner meget smaa hvælvede Puder, der først er rødbrune, senere sortagtige, medens det Ved, der findes under disse Puder og i nærmeste Omgivelse farves meget livlig rødt; men da disse Farvepletter kun har ringe Udstrækning og ikke naar ret dybt, har de kun ringe praktisk Betydning. Hvide Striber i Veddet foraarsages af forskellige Svampe, dog især af en lille Svamp, der kunde benævnes Graapude (Monosporiumpulvinatum), som paa Veddets Overflade danner meget smaa Hobe eller halvkugleformede Puder af askegraa Farve; disse Hobe bestaar af en Mængde oprette, grenede Hyfer, hvis Grene hver især i Spidsen bærer en pæreformet Knopcelle.