Den mathematiske-naturvidenskabelige Dannelses Betydning og Berettigelse

År: 1850

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 30

UDK: 50 math - gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 34 Forrige Næste
8 kunde tyde. Naar Mænd af de næringsdrivende Klasser skolde bevæges til at erhverve sig den Dannelse, som Kundskab til videnskabeligt Udbytte kan give, maatte det være ved Studiet af disse saa nærliggende Videnskaber. Af al videnskabelig Udvikling bar derlor ingen i den Grad hævet praktiske Mæud til almindelig Dannelse og derved til Delagtighed i Livets böjere Interesser, som netop den, hvis Sag vi her finde os foranledigede til at tale. Efter saaledes at have medvirket til de næringsdrivende Klassers böjere Udvikling bar den mathematiske og natur- videnskabelige Dannelse erholdt en mere gjennemgribende verdenshistorisk Betydning, der vanskelig skal kunne miskjen- des, da den virker ene og med saadan Kraft og Hurtighed, at den saa at sige daglig lader os fole sine Virkninger. Den sammenknytter Nationerne ved en storartet Anvendelse af Naturkræfterne og- udvikler deres industrielle Forhold. Det er en Virksomhed, tor hvis Indflydelse paa Omformningen af mangfoldige sociale Forhold Ingen kan hikke sine Ojne, om han endog føler sig mere tiltalt af en Udvikling, der hviler paa en mindre materiel Grundvold. Vi kunne £odt forstaa, at Philosophen, Theologen, Juristen og Statsmanden af den gamle Skole med et vist Vemod og en vis Skinsyge se den sociale Udvikling', som de havde delt imellem sig og1 hvoraf de troede sig i tryg Besiddelse, pludselig fra en anden Kant erholde et Stød fremad, der truer med at rive dem den af nænderne; men vor Syiupathi for disse Følelser gaaer ikke saa vidt, at vi af Hensyn dertil kunne give en Fodsbred efter. Tvertiinod bestræbe vi os for at gjiire forstaaeligt, hvor lidt her er Tale om at hævde noget Slags Monopol eller Privilegium. De aandelige Interesser, som hine Mænd skulle varetage, fortrænges ikke af deres Plads, fordi de materielle Kræfter faa Lov til at udföre det Hverv, de have faaet i Verdenshistoriens Tjeneste. Der ligger desuden en vis Bornerthed i denne bestandige og skarpe Adskillelse imellem de Videnskaber, som dreje sig oiü böjere aandelige In-