Den mathematiske-naturvidenskabelige Dannelses Betydning og Berettigelse
År: 1850
Forlag: C.A. Reitzels Forlag
Sted: Kjöbenhavn
Sider: 30
UDK: 50 math - gl.
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
8
kunde tyde. Naar Mænd af de næringsdrivende Klasser skolde
bevæges til at erhverve sig den Dannelse, som Kundskab til
videnskabeligt Udbytte kan give, maatte det være ved Studiet
af disse saa nærliggende Videnskaber. Af al videnskabelig
Udvikling bar derlor ingen i den Grad hævet praktiske Mæud
til almindelig Dannelse og derved til Delagtighed i Livets
böjere Interesser, som netop den, hvis Sag vi her finde os
foranledigede til at tale.
Efter saaledes at have medvirket til de næringsdrivende
Klassers böjere Udvikling bar den mathematiske og natur-
videnskabelige Dannelse erholdt en mere gjennemgribende
verdenshistorisk Betydning, der vanskelig skal kunne miskjen-
des, da den virker ene og med saadan Kraft og Hurtighed,
at den saa at sige daglig lader os fole sine Virkninger.
Den sammenknytter Nationerne ved en storartet Anvendelse
af Naturkræfterne og- udvikler deres industrielle Forhold. Det
er en Virksomhed, tor hvis Indflydelse paa Omformningen af
mangfoldige sociale Forhold Ingen kan hikke sine Ojne, om
han endog føler sig mere tiltalt af en Udvikling, der hviler
paa en mindre materiel Grundvold. Vi kunne £odt forstaa,
at Philosophen, Theologen, Juristen og Statsmanden af den
gamle Skole med et vist Vemod og en vis Skinsyge se den
sociale Udvikling', som de havde delt imellem sig og1 hvoraf
de troede sig i tryg Besiddelse, pludselig fra en anden Kant
erholde et Stød fremad, der truer med at rive dem den
af nænderne; men vor Syiupathi for disse Følelser gaaer
ikke saa vidt, at vi af Hensyn dertil kunne give en Fodsbred
efter. Tvertiinod bestræbe vi os for at gjiire forstaaeligt,
hvor lidt her er Tale om at hævde noget Slags Monopol
eller Privilegium. De aandelige Interesser, som hine Mænd
skulle varetage, fortrænges ikke af deres Plads, fordi de
materielle Kræfter faa Lov til at udföre det Hverv, de have
faaet i Verdenshistoriens Tjeneste. Der ligger desuden en
vis Bornerthed i denne bestandige og skarpe Adskillelse imellem
de Videnskaber, som dreje sig oiü böjere aandelige In-