Den mathematiske-naturvidenskabelige Dannelses Betydning og Berettigelse

7 ville holde os til den historiske, hvis Resultater ere lige til- gængelige og fattelige for Alle. Det vil atter ber snarere være at befrygte, at Alle ville vedkjende sig den samme Be- tragtning af Sagen. Men i dette Tilfælde skulle vi vel vide at gjöre et saadant Udbytte af Indrømmelser, at den Uund- værlighed. vi ville bevise, skal ko in nie til at kræve en ganske anden Anerkjendelse baatle fra Folkets og Regeringens Side, end der nu ydes den. Den hele naturvidenskabelige Dannelse liar nemlig 1 dob- belt Henseende en verdenshistorisk Betydning, som er langt fra at henhøre til de overvundne Standpunkter, skjiini den i een Henseende er sin Fuldbyrdelse nærmere end i den anden. Matheiuatikkens og Naturvidenskabernes hele Omraade og Me- thode har aabenbart et ganske andet materielt Præg end ihogeo andon Videnskabs. De gribe fat paa alle Livets mate- rielle SpörgsHiaaJ, bemægtige sig selve Materien, som de om- forme og styre efter egne Løve. Alle liöjere aandelige Spørgsmål ligge fjernt fra disse Videnskaber, som derfor heller ikke have nydt nogen særdeles stor Agtelse blandt Philosopher, Theologer, Jurister o. s. v., der fandt deres ege» Stræben mere ophøjet og Mennesket værdigere. Men 1 denne tilsyneladende Svaghed have de netop haft deres Styrke; de have netop derved kunnet hæve Menneskeheden til et höjere Udviklingstrin. Medens nemlig de mere philoso- phiske Undersøgelser laa før fjernt for den store Mængde, hvis daglige Virksomhed er i og med den materielle Verden, saa fülle den sig tiltrukken af den Viden, der ligesom hen- tedes ud af dens egen Kreds. Videnskaben fik saaledes Be- tydning for den praktiske Færd og Livets daglige Sysler hentede Udbytte af Studerekammerets Virken. De mattiema- tiske og naturvidenskabelige Studier bleve saaledes en Bio mellem forskjellige Stænder, der für stode adskilte ved en Kløft saa vid, som imellem Folk, der tale forskjelligt Sprog; i Naturen fandt de en Bos?, de kun vod fælles Samvirken