Den mathematiske-naturvidenskabelige Dannelses Betydning og Berettigelse

25 tidligere Færd og Sagkyndiges Domme ville nogenlunde sik- kre Slutninger kunne gjöres. Det ligger 1 vore Forbolds øjeblikkelige Natur, at der gives mange techniske Dilettan- ter, som ofte kunne besidde en virkelig Dygtighed og soni fortjene at tages i Betragtning-. Men det Udtryk, som mange beskedne Dillettaiiter bruge om sig selv, at de fuske paa en vis Virksomhed, minder om, hvor nær Dilettantismen og Fuskeriet ere beslægtede. Man vil ved Valget af Dilettanter ikke undgaa Fuskerne uden stor Forsigtighed og stadig- Op- mærksomhed paa, hvorvidt de ere i Overensteiumelse med anerkjendt Dygtige. I Kjijbstæderne og paa Landet vil An- tallet af virkelig Sagkyndige, ja selv af dygtige Dilettanter være eudnu mindre end IKjöbenhavn. Saadanne Comm uner som ikke besidde Technikere i deres Midte knnne hjælpe sig ved at holde en sagkyndig Correspondent eller ved at lokke gode Kræfter til sig. Der kunde let tænkes en saadan Udvikling af disse Forhold, at private Civilingeniører paa denne Maade kunde have godt Erhverv, i det mindste ved Siden af andre Beskæf- tigelser, som Landinaaling, Møllebygger! o. s. v. Saaledes viser det sig ved nøjere Betragtning stedse tydeligere, hvor- meget det staaer i Folkets Magt at virke ogsaa for denne gode Sag. IV. Regeringen. Uagtet vi paa et andet Sted*) have fuldstændigt udtalt os om den Maade, hvorpaa Regeringen bör sætte Technik- ken i sit rette Forhold til hele Statsstyrelsen, maa vi dog her yderligere udvikle Samens almindelige Side, den som mindst kan omtvistes og derfor bedst fattes af Alle. Da vi ikke udvortes fra söge nogen Begrundelse for vor Sag1, der bedst forsvares ved sin egen Beskaffenhed, skulle vi ikke nærmere opholde os ved de Fordringer til en sagkyndig Bestyrelse ') Statsstyrelsen, betragtet fra techni.sk Standpunkt.