Den mathematiske-naturvidenskabelige Dannelses Betydning og Berettigelse

År: 1850

Forlag: C.A. Reitzels Forlag

Sted: Kjöbenhavn

Sider: 30

UDK: 50 math - gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 34 Forrige Næste
26 af Hande1, Industri og offentlige Arbejder, hvortil Grundlovens Bestemmelse om Ministeransvarligheden giver Ret. Alene Hensynet tilNationens eget Velbefindende og Landets Stilling til andre Lande giver Fordringen til en saadan sagkyndig Afde- ling af Indenrigsministeriet tilstrækkelig Hjemmel. Vi kunne ogsaa gjeiitagende beraabe os paa de Landes Forfatning, der i denne Henseende have bragt det videst. Hvor Manglen paa Sagkundskab er forbunden med nogen Dristighed, kunne Regeringsforetagender i denne Retning faa det sørgeligste Udfald. Man kan ikke vente sig gode Udkast til Bestemmelser om Handel, Haandværk eller Fabrik af dem, der ikke kjende, men derfor overse de statsiikonomiske Grundsætninger for vedkommende Næringsdrifts Udvikling, af dem, som mangle det rette Overblik over indgribende og ofte sammensatte statistiske Kjendsgjerninger eller ikke op- fatte disse Sagers tecliniske Side. Man kau ikke vente sig en rigtig Bedømmelse af indkomne Forslag til offentlige Ar- bejders Udførelse, eller et godt Valg iblandt flere Projector til saadanne Arbeider eller iblandt flere Ingeniører og Haaud- værkere til Udførelsen, naar det skorter paa Kundskab enten til Materialiernes Natur eller til den Udvikling vedkommende Arbejdsart liar naaet, eller til andre særegne tecliniske For- holds Indflydelse paa et foreliggende Arbejde. Sandsynlighe- den for Fejl i Udkast og Anlæg voxer med den Dristighed og Selvtillid, hvormed saadanne Foretagender ledes. Vi kunne sammenligne Statsstyrelsen i dette Forhold med eil Physikers Forsög- eller en Astronoms Iagttagelser. Besidder Pbysike- reu og Astronomen gode Instrumenter og er han begavet med et skarpt Blik, en fln Haand, Tankens Klarhed og Skarp- sindighed, saa kan han forbavse Verden ved Frugterne af sin Möje; mangler han noget af alt dette, vil Forsög og Iag ttagelse neppe gavne ham selv. Saaledes gaaer det ved den rene Viden- skabs Virke«; forbindes nu den videnskabelige Forskens Re- sultater med de uberegnelige praktiske Vanskeligheder vil