Haandbog for Mekanikere og Ingeniörer.
Samling af Tabeller, Formler og Regler af Aritmetik, Geometri, theoretisk Mekanik, Maskinlære, Vei-, Jernbane-, Bro- og Skibsbygningskunst

152 Opløsning af skjævvinklede Triangler. Sin. A Sin. 60° 40' a = c- SiiTC = ■ Sin. 79° = ®<M6 Fod Sin. B Sin. 40° 20' i = c- Sin~C = 73>77' -SiiTwT- = 48,64 Fod. Exempel II: Et Triangels 3 Sider ere a = 312, b = 416 og c =120; hvor store ei’e Vinklerne? Man, finder: „ , 1202 + 4162 — 3122 Cos. A =-----g 12q--------= 0,90256; A = 25° 30' b Sin. B — Sin. A . ~ = 0,5740; B = 35° 1' 40" Kapitel II . Koordinater og Liniers Ligninger. §36. Fig. 5. lig. 6. Beliggenheden Punkt Jf, Fig. 5, Plan dets fra perpendikulært staaende Linier YY og XX, de saakaldte Koordinaiaxer. MP = y og MQ ~ OP — æ kaldes Punktets Ko- ordinater; ogsaa kaldes x Abscissen og y Ordina- ten til Punkt M. J/’s Beliggenhed er ogsaa af et i et ved er bestemt korteste Afstande to paa hinanden Punkt M’s Beliggenhed er ogsaa bestemt, naar man har givet d.ets Af- stand fra et givet Punkt og denne Afstands Vinkel med en given Linie; Buen n, med det givne Punkt O, Fig. 6, som Center og beskreven med Radius lig 1, og Afstanden OM = r kaldes Punkt Ms Polarkoordinater. I enhver Ligning mellem to af hinanden afhængige for- anderlige Størrelser, kan man lade disse forestille Koordi- naterne for et Punkt i et. Plan og ved Indsætning af Vær- dier for den ene udregne tilsvarende Værdier foi’ den an- den; paa denne Maade faar man sammenhørende Koordi- nater til en Række af Punkter, der, alt efter Ligningens Beskaffenhed, komme til at ligge i en ret Linie eller i en krum Linie. Af enhver saadan Ligning kan man altsaa faa en Linie, og omvendt, for enhver Linie, som gaar frem efter en bestemt Lov, maa der existere en vis Forbindelse