Haandbog for Mekanikere og Ingeniörer.
Samling af Tabeller, Formler og Regler af Aritmetik, Geometri, theoretisk Mekanik, Maskinlære, Vei-, Jernbane-, Bro- og Skibsbygningskunst

Forfatter: E.S. Lund, J.L.W. Dietrichson, B. Schnitler

År: 1877

Forlag: Den norske Forlagsforening.

Sted: Christiania.

Udgave: Anden bearbeidede Udgave.

Sider: 540

UDK: 62(02) Sch

DOI: 10.48563/dtu-0000123

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 562 Forrige Næste
Arbeide med Stokke, Kjede og Gradinstrumenter. 187 man en Stok C omtrent i Limens Forlængelse. Ved at træde 3 å 4 Skridt tilbage og sigte langs CB ser man, om C, B og A staa i Flugt. Paa samme Maade udstilles en anden Stok D ved Sigt- ning fraD gjennem C o. s. v. Fig. 82. Skal Linien AB, (Fig 82), nær- . ____________________ mere betegnes ved Stokke 1 - ~r 1 ® mellem A og B, saa stiller man sig' bag B og lader en Medhjælper stille en Stok om- trent midt mellem A og- B. Ved Tegn bringes nu denne i Flugt med A og B. Dernæst stiller man sig ved D og stiller ligeledes en Stok i E o. s, v. Er Afstanden mel- Fig. 83. lem A og B (Fig. 83) meget £ ________ stor, eller ere begge util- A <-------~ g- “ 1 “ . gjængelige, saa stilles to Mand med hver sin Stok omtrent i Liniens Retning ved C og D. D bringer sin Stok i Flugt med CA. C bringer dernæst sin i Flugt med DB, hvorpaa D atter sigter og rettet sin Stok og saaledes vexelvis, indtil alle 4 Stokke staa i en ret Linie. Denne Fremgangs- Fig. 84. maade kan ikke anvendes, naar Q f. Ex. et Buskads eller deslige F hindrer Udsigten fra D og C til A og B (Fig. 84). Man hjælper sig da paa følgende Maade: I)er/v^——-----------------*8 udstikkes en Linie AX, dei’ gaaer I udenom Hindringen. Fra B nedfæl- des paa denne en lodret Linie BG, (se 2, Pag. 188). Ligeledes opreises paa AX lodi’ette Linier i F og E. Nu maales AE, AF, AG og BG. Dernæst afsættes paa den lodrette Linie i F FD saa lang, at: FD: AF = GB: AG. og paa den lodrette Linie i E EC saa lang, at EC: AE = GB: AG. C og D ville da ligge i forlænges til den anden Side Linien AB. Skal AB af en Skov eller des- Fig. 85. lige, hvorigjennemUdstik- ning ikke kan foregaa (Fig. 85), saa afsættes ved Vinkelkorset BC lodret paa AB. Dernæst ligeledes CD lodret paa BC(BC gjøres saa lang, at CD faldei’ udenfor Skoven). Ligeledes afsættes DE lodret paa CD, man maaler CB og gjør DE = CB. Dernæst gjøres EF lodret paa DE. E og F ligge da i Forlængelsen af AB. Anm. At bestemme Sjæringspunktet mellem to rette Linier AB og CD (Fig. 86). En Mand stilles ved A. og en anden ved D. En. tredie stiller sig omtrent