Haandbog for Mekanikere og Ingeniörer.
Samling af Tabeller, Formler og Regler af Aritmetik, Geometri, theoretisk Mekanik, Maskinlære, Vei-, Jernbane-, Bro- og Skibsbygningskunst
Forfatter: E.S. Lund, J.L.W. Dietrichson, B. Schnitler
År: 1877
Forlag: Den norske Forlagsforening.
Sted: Christiania.
Udgave: Anden bearbeidede Udgave.
Sider: 540
UDK: 62(02) Sch
DOI: 10.48563/dtu-0000123
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Arbeide med Stokke, Kjede og Gradinstrumenter. 187
man en Stok C omtrent i Limens Forlængelse. Ved at
træde 3 å 4 Skridt tilbage og sigte langs CB ser man,
om C, B og A staa i Flugt. Paa samme Maade udstilles
en anden Stok D ved Sigt-
ning fraD gjennem C o. s. v. Fig. 82.
Skal Linien AB, (Fig 82), nær- . ____________________
mere betegnes ved Stokke 1 - ~r 1 ®
mellem A og B, saa stiller
man sig' bag B og lader en Medhjælper stille en Stok om-
trent midt mellem A og- B. Ved Tegn bringes nu denne
i Flugt med A og B. Dernæst stiller man sig ved D og
stiller ligeledes en Stok i E
o. s, v. Er Afstanden mel- Fig. 83.
lem A og B (Fig. 83) meget £ ________
stor, eller ere begge util- A <-------~ g- “ 1 “ .
gjængelige, saa stilles to
Mand med hver sin Stok
omtrent i Liniens Retning ved C og D. D bringer sin
Stok i Flugt med CA. C bringer dernæst sin i Flugt med
DB, hvorpaa D atter sigter og rettet sin Stok og saaledes
vexelvis, indtil alle 4 Stokke staa
i en ret Linie. Denne Fremgangs- Fig. 84.
maade kan ikke anvendes, naar Q
f. Ex. et Buskads eller deslige F
hindrer Udsigten fra D og C til
A og B (Fig. 84). Man hjælper
sig da paa følgende Maade: I)er/v^——-----------------*8
udstikkes en Linie AX, dei’ gaaer I
udenom Hindringen. Fra B nedfæl-
des paa denne en lodret Linie BG, (se 2, Pag. 188). Ligeledes
opreises paa AX lodi’ette Linier i F og E. Nu maales
AE, AF, AG og BG. Dernæst afsættes paa den lodrette
Linie i F FD saa lang, at:
FD: AF = GB: AG.
og paa den lodrette Linie i E EC saa lang, at
EC: AE = GB: AG.
C og D ville da ligge i
forlænges til den anden Side
Linien AB. Skal AB
af en Skov eller des-
Fig. 85.
lige, hvorigjennemUdstik-
ning ikke kan foregaa
(Fig. 85), saa afsættes ved
Vinkelkorset BC lodret paa
AB. Dernæst ligeledes CD
lodret paa BC(BC gjøres saa
lang, at CD faldei’ udenfor
Skoven). Ligeledes afsættes
DE lodret paa CD, man maaler CB og gjør DE = CB.
Dernæst gjøres EF lodret paa DE. E og F ligge da i
Forlængelsen af AB.
Anm. At bestemme Sjæringspunktet mellem
to rette Linier AB og CD (Fig. 86). En Mand stilles
ved A. og en anden ved D. En. tredie stiller sig omtrent