Haandbog for Mekanikere og Ingeniörer.
Samling af Tabeller, Formler og Regler af Aritmetik, Geometri, theoretisk Mekanik, Maskinlære, Vei-, Jernbane-, Bro- og Skibsbygningskunst

188 Vinklers Afstikning. i Skjæringspunktet ved E. fra A fra D fundet. Denne bringes ved Sigtning i Linien AB og ved Sigtning i DC, saa er Skjæringspunktet Fig, 86. 2. Vinklers Udstikning. Ved Hjælp af Vinkelinstrumenterne (Pag. 185 o. flg.) kan hvilkensomhelst Vinkel meget nøiagtig udstikkes. Instrumentet opstilles med Centret over det Punkt, hvor Vinkelens Toppunkt skal være. Alhidaden stilles saaledes, at Kikkertens Sigteplan falder sammen med den givne Linie i Marken, der forestiller Vinkelens Ben. Den dreies nu saa mange Grader, som Vinkelen skal være, og en Stok udstilles i Sigteplanet. — Vinkelkors et (Pag. 184) benyttes for Resten til Udstikning af rette Vinkler og Vinkler paa 45°. I Mangel af Vinkelinstrument kan man ofte hjælpe sig med Maalekjeclen (§ 56), som følgende Exempler vise: 1. Vinkelen BAC skal halveres. Man maaler med Kjeden og gjør AB = AC. Dernæst maales Linien BC. I Midten af denne stilles en Stok D. AD er da Vinkelens Halverings- linie. En ret Vinkel udstikkes ved af Kjeden at danne et Triangel, hvis ene Side er 6, den anden 8 og den tredie 10 Alen. Vinkelen mellem de to mindste Sider bliver da ret. (Se forresten Vinkelkorset, Pag. 184). Anm. De ved Kjeden udstukne rette Vinkler ere ikke meget nøiagtig'e. Kjeden bør derfor kun bruges til Udstikning af korte Perpendikulærer paa høist 100 Alen. 3. En Vinkel paa 60° ud-1 Fig. 88. stikkes ved af Kjeden at danne et ligesidet Triangel. En Vinkel paa 45° ud- stikkes ved Halvering af en ret Vinkel, eller ved Vinkel- korset (Pag. 184). Fra etPunkt C udenfor en retLinie AB skal en lodret Linie CM nedfældes. Man vælger i AB, Fig. 88, to Punkter E og D og maaler ED — c, CE — & og CD — a Dernæst afsættes EM=^±^, 2c saa er M det Punkt, hvor Perpendikulæren træffer AB. — Er C utilgjængeligt, saa prøver man sig frem ved