Haandbog for Mekanikere og Ingeniörer.
Samling af Tabeller, Formler og Regler af Aritmetik, Geometri, theoretisk Mekanik, Maskinlære, Vei-, Jernbane-, Bro- og Skibsbygningskunst

Forfatter: E.S. Lund, J.L.W. Dietrichson, B. Schnitler

År: 1877

Forlag: Den norske Forlagsforening.

Sted: Christiania.

Udgave: Anden bearbeidede Udgave.

Sider: 540

UDK: 62(02) Sch

DOI: 10.48563/dtu-0000123

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 562 Forrige Næste
Parallele Liniers Afstikning, Rette Liniers Maaling. 189 at stille Vinkelkorset der, hvor man antager, at Per- pendikulæren vil træffe AB, rette det langs AB og saa sigte mod C. Nøiagtigere gjøres dette med Vinkel- instrument. 3. Parallele Liniers Udstikning. Gjennem C skal en Linie udstikkkes parallel med Ab'. b) (Fie- 89) En Perpendikulær CD nedfældes fra C paa AB og maales,KFopreises lodret paa^LÆog gjøres hg CD. CF er da parallel med AB. Fig. 89 . Fig. 90. b) -(Fig. 89). CD nedfældes | AB, CF gjøres | CD, saa er CF AB. c) £Fig. 90). Et Punkt M vælges i AB, man maaler CM og halverer den i D. DN gjøres | CM, den for- længes, idet man gjør Forlængelsen DF — ND. Da er CF parallel med AB. d) Den hurtigste og ofte tilstrækkelig nøiagtige Methode er følgende: Man vælger et fjernt Punkt Q i AB1 s Retning, sigter fra C til Q og stiller F i Sigtelinien CQ. CF . Fig. 91. ct• er da noget nær parallel med AB. Unøiagtigheden voxer med C’s Afstand fra AB. Feilen FF' kan dog beregnes, hvis man kjender CD og CQ samt CF. CD. CF Da er FF' — nn Rette Liniers og Vinklers Maaling. §56. 1. Maaling af rette Linier udføres med Maalekjede eller Stang. Er Grunden heldende, løftes Kj edens nedre Ende op, saa den bliver horizontal. (Man ønsker nem- lig sædvanlig kun at kjende Liniens horizontale Projek- tion). Derved foraarsages dog en Feil, idet Kjeden dan- ner en Bue og altsaa forkortes. Forkortelsen vil ved en almindelig Kjede neppe gjøre mei’e end af Kjedens