Haandbog for Mekanikere og Ingeniörer.
Samling af Tabeller, Formler og Regler af Aritmetik, Geometri, theoretisk Mekanik, Maskinlære, Vei-, Jernbane-, Bro- og Skibsbygningskunst

190 Rette Liniers Maaling. Længde. Hvis Grundens Heldning ikke er over x* oci pr. Kjedelængde, saa lægger man Kieden langs Jorden, thi man begaar derved ikke større Feil end ved at løfte den op. Kan man formedelst Naturhindringer: Vand, Skov og desl. ikke komme til at maale Linien direkte, saa benytter man de sinrpleste Principer for geometriske Konstruktioner. 1 iølgende Opgaver ere de vigtigste Tilfælde behandlede- 1 Op g. Maal AB, na ar kun tilgj ængelige, og gen AB. dens Endepunkter ere man kan sigte i Retnin- gjør AC J_ AB og BD J_ AB. AC gjøres — DB og begge saa lange, at man kan maale CD direkte. CD er da = AB, eller: opsøg et Punkt hvor AMB er 90°. Maal AM og MB Efter den pythago- ræiske Læresætning er da -4-B = Vam^mbA. Fig. 93. 2 Opg. Maal AB, naar kun dens Endepunkter ere tilgjængelige, og man ikke kan sigte i Ret- ningen AB a) Man kan gaa frem som i 1 b eller: b) Maal AM og MB og gjør DM = — AM og ME ~ ~ MB. Maal saa DE, da er: AB = n . DE. 'm Fig. 94. 3 Opg. Maal AB, naar A er utilgjængeligt oo- man kan sigte i Retningen J.J?, ’ ® Forlæng- AB til D (§55) og maal MB og MD, 1 gjør ME = ~ MD og MF = ~ MB, for- læng EF og søg dens Skjæringspunkt G med MA (Pag. 188). Da er: AB = n. GF.