Haandbog for Mekanikere og Ingeniörer.
Samling af Tabeller, Formler og Regler af Aritmetik, Geometri, theoretisk Mekanik, Maskinlære, Vei-, Jernbane-, Bro- og Skibsbygningskunst

192 Kartets Udførelse, Fremskjæring, Sideskjæring. mer bliver Feilen ikke over 1 Minut, naar ikke ’ AD “ BD er større end hvor AD og BD er regnet i Tom- mer. Baade AD og BD forudsættes store i Forhold til ED. Kartets Udførelse kan foregaa paa to Maader: 1) De maalte Liniers og Vinklers Størrelse noteres oo- konstrueres siden paa Papiret: 2) Konstruktion og-Maaling udføres samtidig paa Maale- b ordet, et fladt, kvadratisk Bord, stillet paa et Stativ, dei er saaledes indrettet, at Bordet kan stilles nøiag- tig honzontalt og kan dreies til alle Sider. 1. Arbeider med Maalebordet. Grundlinien opmaales. Dertil vælges en flad Mark eller en Is, hvor en saa lang som mulig ret Linie udstikkes og °pmaales Lad den være f. Ex. 2000 Fod. Afsættes den paa kartet med en Længde af 1 Fod; saa er Kartets Maalestok (se § 53) = . 1 parken være AB, dens Plads paa Maale- bordet. ab. (Det skyggede Kvadrat betegner Maalebordet). Man stiller Bordet bo- x'ig. 99. rizontalt med a over A og lægger Diopterlinea- len langs ab. Bordet dreies, saa man faar B i Diopterlinealens Sig- telinie. ab falder da i Flugt med AB. Bordet siges nu atvære orien- teret. Diopterlinealen . . . lægges an mod a, der sigtes til C, og Sigtelinien ax drages op paa Bordet. Bor- det flyttes til B, orienteres med b over B og ba langs BA. Man sigter til C og drager Sigtelinien bl. Skjæringspunk- tet c for ax og bl er da C’s Plads paa Bordet, thi man har: ac : AG — bc : BO = ab : A 7? Fig. 100. Naar to Punkter A og B ere afsatte paa Bordet i a og b, saa findes paa denne Maade Beliggen- heden af et tredie Punkt C paa Bordet. Denne Fremgangsmaade kaldes Fremskjæring. Naar A og B ere afsatte paa Bordet som før, saa findes ogsaa C ved Sideskjæring saaledes: Bordet orienteres med a over A og ab langs AB, Sigtelinien ax