Haandbog for Mekanikere og Ingeniörer.
Samling af Tabeller, Formler og Regler af Aritmetik, Geometri, theoretisk Mekanik, Maskinlære, Vei-, Jernbane-, Bro- og Skibsbygningskunst

196 Sammenbinding af Punkter, Planimetre. b) Omfangsmethoden. Linien AB maales og afsættes efter Maalestokken; dernæst afsættes Vinkelen ABC. Ligeledes maales og afsættes de øvrige Sider og Vink- ler. Omfangsmethoden bruges ved Opmaaling af en Figur, i hvis Indre man ei kan arbeide, og som heller- ikke tilsteder fri Oversigt, f, Ex. en Skovstrækning. c) P erp e n dikulærm e th od en. En ret Linie xy ud- stikkes. Fra hvert af Punkterne A, B, C o. s. v. ned- fældes paa denne Perpendikulærer. Disse maales saa- velsom deres Afstande. Alle afsættes, efter Maale- stokken. — Benyttes i samme Tilfælde som a). ■d) Indskjæringsmetho den. En Grundlinie FH. ud- stikkes, maales og afsættes efter Maalestokken. Der- næst maales Vinklerne AFH og AHF og afsættes derved er A bestemt.' Ligeledes bestemmes de øvrige Punkter. — Indskjæringsmethoden bruges især, naar Maalebord anvendes. Den bruges for Resten ved Op- maaling af en Figur, den tilsteder fri Oversigt, men i hvis Indre man ei kan arbeide, f. Ex. dyrkede Marker, Samling af smaa Søer o. s. v. Sammenbinding af en Række Punkter finder foruden de nævnte Tilfælde An- vendelse ved Opmaaling af krumme Linier f. Ex. Bække og Floder, Veie og desl. Man gjør sædvanlig først efter Øiemaal og Opskridtning et løseligt Omrids, Kr oki, der letter Oversigten ved den nøiagtigere Opmaaling. 5. Arealberegninger eller Beregninger af en Landstræk- nings Fladeinhold udføres ved at inddele den paa Kartet ved rette Linier i Parallelogrammer, Triangler, Trapezer (se disses Fladeindhold Pag. 174 o. flg.) og beregne disses Fladeindhold. Hvis Arealberegningen gjøres paa Kartet efter, at det er skaaret af Maalebordet, maa der tages Hensyn tis Papi- rets Indkrympning. For at gjøre dette inddeles det før Afskjæringen i Kvadrater, hvis Sider opmaales paa enMes- singmaalestok. Efter Afskjæringer kan man da let erfare Indkrympningens Størrelse. Den er for Resten ikke altid eens i alle Retninger paa Papiret. Bekvemmest foretages Arealberegningerne ved Instru- menter, de saakaldte Planimetre: Glasplanimetret bestaar af en Glasplade, hvorpaa er graveret et Net af smaa Kradrater af bekjendt Størrelse. Det lægges over den Figur, hvis Areal skal bestemmes; man tæller Antallet af de hele i Figuren liggende Kva- drater og bedømmer efter Skjøn Størrelsen af de Kva- dratstykker, der afskjæres af Figurens Grændselinier. — Større Fordele yde flere andre Planimetre, idet man kun behøver at lade en paa Instrumentet anbragt Spids følge Omridset af den Figur, hvis Fladeindhold søges, Flade- indholdet findes da ved at tælle Omdrejningerne af en Skive, der roterer under Spidsens Bevægelse. Et af de bekvemmeste af denne Slags Planimetre er Amslers Polarplanimeter Fig. 109. To Metal-