Haandbog for Mekanikere og Ingeniörer.
Samling af Tabeller, Formler og Regler af Aritmetik, Geometri, theoretisk Mekanik, Maskinlære, Vei-, Jernbane-, Bro- og Skibsbygningskunst

Polarplanimetre, Høidemaaling. 197 stænger AF og FF ere i F forbundne ved en Hæng- sel. I A og i B er der en Stift. B fæstes paa et passende Sted af Papiret, og man fører Stiften A nøiagtig langs Omkredsen af den Figur xlt, hvis Fladeindhold sø- ges, indtil man kommer tilbage til det Punkt hvorfra man gik ud. Ved denne Bevægelse ved Skiven E, hvis Axe er parallel med AF, rulle. Det af Stiften A omskrevne Fla- deindhold er nu proportionalt med Omdreiningernes An- tal. Et Antal hele Omdreininger aflæses paa den med Tallene forsynede Skive; en Brøkomdreining paaNonien D. Fladeinholdet er for Resten proportionalt med Længden af AF. Lad f. Ex. til hver Omdreining af Skiven svare 10 Kvadratcentimeter. Har Skiven gjort 7,52 Omdreining, saa blivei1 Fladeinholdet = 7,52. 10 — 75,2 Kvadratcentimeter. Ei den omskrevne Figur saa stor, at Punktet B kommer indenfor Figuren, saa maa man til det paa denne Maade fundne Fladeinhold addere Inholdet af den Cirkel, hvis Radius er AB, naar B stilles saa, at det falder i Skiven .E’s forlængede Plan, altsaa BF næsten lodret paa AF Denne Cirkels Fladeindhold findes forresten paaskrevet Instrumentet. Kapitel VI. Høidemaaling og Nivellering. Ved Høidemaalingen bestemmes forskjellige Punkters Høideforskjel. Den udføres enten ved Beregning af Forholdet mellem maalte Liniér og kaldes da Geometrisk H.; eller ved Be- regning af Forholdet mellem maalte Linier og Vinkler, trigonometrisk H. Høidemaalingen kan ogsaa foregaa ved Beregning af de forskjellige Punkters Forskjel i Lufttryk, der findes ved Barometret, barometrisk H. Bestemmer man to Punkters Høideforskjel ved at maale deres lodrette Høide over eller Dybde under en horizontal Linie i Verti- calplanet gjennem Punkterne, saa kaldes Høidemaalingen Nivellering.