Haandbog for Mekanikere og Ingeniörer.
Samling af Tabeller, Formler og Regler af Aritmetik, Geometri, theoretisk Mekanik, Maskinlære, Vei-, Jernbane-, Bro- og Skibsbygningskunst

198 Geometrisk Høidemaaling. §59. Geometrisk Høidemaaling af nærliggende Gjenstande. BD er Jordoverfladen (Fig. 110). Høiden AB af Punk- tet A skal maales. Er BD nogenlunde flad (f. Ex. en flad Mai’k eller Eng), saa Fig. 110. opstiller man et Stykke Vei fra AB en lodret Stok CF, hvis Længde c være a. En mindre E Stok ED af Længden ** j opstilles derefter saa ------------ -----r----------langt fra den første, B-----------------------------F D at A og Stokkenes Toppe falde i Flugt. Man maaler dernæst den fjerneste Stoks Afstand DB fra Foden af AB samt Afstanden mellem begge Stokke. Tænker man sig nu dra- get den horizontale Linie EG, hvis Længde er = DB, saa er: AG-. GE—HC:HE eller AG : BD = (a—b): ED, altsaa ., „ BD.(a—b) A s Høide over G — AG —-------------• i! Jj Dertil skal nu adderes Længden af Stokken ED for at faa 4’s hele Høide. Exempel. Er den længste Stok 8 Fod, den korteste 5 Fod, denne sidstes Afstand fra AB 100 Fod og Af- standen mellem begge Stokke 12 Fod, saa er: 100.(8—5) , r 300 AB=-------12--- + 5 — + 5 = 30 Fod. Man kunde ogsaa hjælpe sig med een Stok CF ved i Stedet for den mindste Stok at lægge Øiet ned til Jorden paa et Sted 0, hvorfra man kunde se A og C i Flugt, og man vilde da have: AB _ . a. Kan man ei komme til at maale BD, saa kan man be- Fig. 111. nytte Maalebordet og efter Opgave 3, Pag. 194 udfinde Længden af BD. Eller ogsaa kan man gaa frem paa følgende Maade (Fig. 111): ’ Man opstiller først Stokkene som før og har da: BE AG — QD