Haandbog for Mekanikere og Ingeniörer.
Samling af Tabeller, Formler og Regler af Aritmetik, Geometri, theoretisk Mekanik, Maskinlære, Vei-, Jernbane-, Bro- og Skibsbygningskunst

Geometrisk Høidemaaling, Instrumenter. 199 Dernæst opstilles de længei’e borte i K og L og man SL har da AG = (a — ti). Deraf faaes nu: DL , n AG — KL— CD hvortil adderes Længden af ED for at faa AB. Exempel. DL være 104 Fod, CD — 12 Fod, KL — 25 Fod. a = 9 Fod, b — 4 Fod, saa er: Fod, a = 9 Fod, b — 4 Fod, saa 104 AB=^. (9-4) + 4 = 44 Fod. Følgende Instrumenter anvendes ved triske Høidemaaling og grunde sig paa de Principer. 1. Lehmanns Diopterlineal (Fig. 112) skiller sig en almindelig Diopterlineal (§ 54) derved, at der paa den Opstander, der bærer Sigtetraaden, er anbragt en Fig. 112. Ramme med et Kors af to fine Traade, som kan skyves op og ned. Rammen bærer paa Siderne i Høide med Traadkorsets horizontale Traad. en Nonius eller blot en Viser, der peger paa en Inddeling paa Opstanderen. Paa den ene Side er Indde- lingen nummereret nedenfra opad, paa den anden om- vendt. Det øverste og ne- derste Sigtehul a og b staar nøiagtig i samme Høide over Linealens Undei’kant som Inddelingens øverste og ned^rste Ende. Det inddelte Stykke er nøiagtig saa langt som, dets Afstand fra Sigte- hullerne og inddelt i 100 ligestore Dele. Hver Del er da 100 af Afstanden fra Sigtehulsopstanderen, Instrumentet anvendes saaledes: Man skal fra C maale A’s Høide over B. C ligger f. Ex. høiere end B, men lavere end A. Instrumentet stilles paa et Stativ eller Maalebord nøiagtig hori- Fig. 113. zontalt. Man sigter gjen- A nem det nederste Sigtehul opad til A og stiller Ram- men saa høit, at den hori- zontale Traad staar i Høide med A. Man aflæser nu o f. Ex. paa Inddelingen ne- denfra opad Tallet 67. Dei’- næst sigtes paa samme Maade gjennem det øverste B den nu geome- omtalte kun fra