Haandbog for Mekanikere og Ingeniörer.
Samling af Tabeller, Formler og Regler af Aritmetik, Geometri, theoretisk Mekanik, Maskinlære, Vei-, Jernbane-, Bro- og Skibsbygningskunst

206 Nivelleringsarbeider. Nivelleringsarb eider. Nivellering med Fremsigter. De Punkter, hvis Høide- søges, mærkes med Træpløkke 1, 2, 3, 4 (Fig. 126). ■r-,. Instrumentet stilles over 1. Dets ig. 14b. Høide li derover maales. Ni- I. forskjel vellerstangen sættes paa 2, den aflæste Høide være $2. Der- næst flyttes Instrumentet til 2, Stangen til 3 o. s v. Den sidste Pæls Høide H over eller Dybde under 1 fin- des da: 2?=^ + ^ + ^. + -...) ---- (-^1 + ^2 + -?3 + • • • •) Den er altsaa lig Summen af de aflæste Høider minus Summen af Instrumentets Høider. Bliver Udtrykket posi- tivt, saa ligger den sidste Pæl dybere, bliver det negativt, ligger den høiere end 1. Ligge Pnnkterne langt fra hinanden, og man benytter Kikkert, saa maa Refraktionen og Depressionen tages i Betragtning, idet man fradrager Refraktionen og tillægger Depressionens Virkning for hver enkelt Maaling. (Pag. 203). 2. Nivellering ved For- og Bagsigter anvendes mest. Limen AB (Fig. 127) skal nivelleres A og B saavelsom de mellemliggende Punkter 1, 2, 3 o. s. v. mærkes med Pæle, hvis indbyrdes horizontale Afstande maales. Instrumentet stilles paa et bekvemt Sted C i eller udenfor Linien, Niveller- stangen i A. Den aflæste Høide 2,3 Fod er da Instrumen- tets Høide over A og kaldes „Bagsigte“. Stangen stilles paa 1, 2, 3 og 4. De fra C aflæste Høider være 5,3, 7,2 o. s. v. og kaldes „Forsigte". De noteres i Nivellerbogen som Schemaet nedenfor viser. Aftage de, saa stiger Li- nien, tiltage de, saa falder den. Differentseroe opføres under „Stigning“ og „Fald". Kan man ei fra C tage flere Sigter, saa flyttes Instrumentet til et andet bekvemt Sted f. Ex. D. Man tager nu først Bagsigte til det samme Punkt, 4, hvortil man. sidst tog Forsio-te. Dette Bagsigte, altsaa 2)’s Høide over 4, være f. Ex. 2,4 Fod.