Haandbog for Mekanikere og Ingeniörer.
Samling af Tabeller, Formler og Regler af Aritmetik, Geometri, theoretisk Mekanik, Maskinlære, Vei-, Jernbane-, Bro- og Skibsbygningskunst

 242 Kjædelinien. Q lig Summen af Stramningerne i de Parter, der bære Q og Stramningen i hver Part lig a Gange Stramningen i den foregaaende Part. For almindelig godt Blokværk og Toug- værk pleier a at være omkring 0,9 og beregnet efter denne findes for de i nedenstaaende Tabel indeholdte Tallier Q Kraftvindingen p, naar Løberen kommer fra fast Blok, og naar den kommer fra bevægelig Blok. Halvtallie: p = 1 -f- a — 1,9 i | = a-f~ a2= !,71. Enkelt Tallie: ' | ~=l + a + ^ = 2,71 I I p = a + a2 + a? — 2,44 Treskaaren Do.: \ 1 <2 / p — 1 + a + a2 + a3 — 3,44 | p = (Z -]~ ct2 -j- a3 -j- <P 3,10 Firskaaren Do.: \ i Q, ’ p = 1 4~ a + a*a3 + a* = 4,10. § Kjædelinien. En fuldkommen bøielig Snor eller Kjæde ACB, Fig. 168, ophængt i Punkterne A og JB, vil imellem disse antage Form af en krum Linie, den saakaldte Kjæde- linie. Er Kjædens laveste Punkt C Axernes Nulpunkt og for et Punkt AL, ALP — y, OP — x, Tangentvinkel ALTIL — a og Buen CAL — s, saa gjælde Lig- ningerne : x = A (Cosec. a — 1), y — A Log. nat. Cot. | a, s = A Cot. a, hvilke A er en konstant Størrelse, for hvilken man har Ligningen: t JEL TSin.a A=n=^k~' naar IL betegner den horizontale Komponent af Stramnin- gen T i Tangentens Retning, og Æ er Vægt pr. Fod Kjæde. Ovenstaaende Ligninger vise, at Forholdet mellem x, y og s