Haandbog for Mekanikere og Ingeniörer.
Samling af Tabeller, Formler og Regler af Aritmetik, Geometri, theoretisk Mekanik, Maskinlære, Vei-, Jernbane-, Bro- og Skibsbygningskunst

Svømmende Legemers Ligevægt. 287 des Opdriften. Dens Størrelse er: G- = V . «!, hvor V betegner Legemets Kubikindhold og cl Vædskens Tæthed. Naar et svømmende Legeme, f. Ex. et Skib, Fig. 225, hvis Tyngdepunkt er A, bringes lidt ud af sin Ligevægts- tilstand, saa at den ellers lodrette Linie Ab antager en Hældning, og Sx er den foi’trængte Vandmasses Tyngdepunkt, da kaldes Panktet M, hvori en lodret Linie gjennem5t skjæ- rer Ab, Legemets Metacentrum. Skal Legemet svømme med stabil Ligevægt, da maa Metacentrum. ligge over Tyngdepunktet. Af- standen AM— c betinger især Legemets Stabilitet? Er $ den fortrængte Vand- masses Tyngdepunkt, naar Legemet er i Ligevægt, og AS = e, saa er for prismatisk Legeme et b3 c — 12F + hvor b erLegemets Bredde NN i Vandlinien og F Kvadratindholclet af den nedsænkede Dels Tvær- Fig. 225. snit. For en Hældningsvinkel er Skibets / b3 \ Stabilitet: s — l jyp + e j G<p — c. G. hvor G er Skibets Vægt. Et Legemes specifike Vægt eller Egenvægt er Forholdet mellem Legemets Vægt og Vægten af en Vand- masse af Legemets Kubikindhold. Altsaa er: Legemets Vægt den specifikeVægt — vægttabet ved Nedsænkning i Vand ’ Tabel over forskj ellige Stoffers Egenvægter -findes Pag. 210. Høiderne af Væ dske s øiler af forskj ellige Vædsker i kommunicerende liør, regnede fra Vædskernes frie Over- flade til deres Berøringsflade, ere omvendt proportionale med Vædskernes specifike Vægt.