Haandbog for Mekanikere og Ingeniörer.
Samling af Tabeller, Formler og Regler af Aritmetik, Geometri, theoretisk Mekanik, Maskinlære, Vei-, Jernbane-, Bro- og Skibsbygningskunst

Udløbsmængder, Udløbskoefficienter. 289 For en rektangulær N edskjæring, Fig. 227, (aaben oventil), hvis Bredde er S, og hvis underste Kants Dybde er bliver: Qj = u. F. 3 1/ %gh — l-u^b.h. V %gh. Fig. 226. Fig, 227. Vandstraalens Kontraktion bliver størst, naar Aabnin- gen befinder sig i en tynd, plan Væg eller Bund. Man kan da i Gjennemsnit for smaa Hastigheder sætte: c = 0,64: t — 0,97. u — 0,621; m = 0,063. Følgende Tabeller give Udløbskoefficienterne u for for- skj ellige rektangulære Aabninger og Nedskjæringer i en tynd, plan, vertikal Væg. — I Tab. I er ikke anført Udløbs- koefficienten u, men — u. , og man an- vender derfor i Tab. I blot Formelen: [Q — Ut.a.b. YZgh, hvor a er Aabningens Høide, b dens Bredde og li Midt- punktets Dybde. I Tab. II brug.es Formelen Q — | ub.h. V %gh. Her er h den underste Kants Dybde. Udløbshatigheden findes ved Q Q Formelen: v — ' Ved Bragen af disse Tabeller forudsættes: 1. At Væggen, hvori Aabningen befinder sig, mindst er 10 Gange saa stor som Aabningen, saaat Vandet ved Væggen befinder sig i Ro. 2 At Trykhøiden li ikke maales tæt ved Væggen, hvor Vandoverfladen staar lidt lavere, men nogle Fod in- denfor den. 19