Haandbog for Mekanikere og Ingeniörer.
Samling af Tabeller, Formler og Regler af Aritmetik, Geometri, theoretisk Mekanik, Maskinlære, Vei-, Jernbane-, Bro- og Skibsbygningskunst

292 Ufuldstændig og ufuldkommen Kontraktion. Ufuldstændig Kontraktion. Kan Vandet, som i Fig. 226, frit strømme til Aabningen fra alle Kanter, saa bliver der Kontraktion paa alle Sider af Straalen. Ophæves derimod Kontraktionen paa en eller flere Sider af Straalen, ved at omfatte Aabningen delvis med Vægge parallele med Straalens Retning, saa kaldes Kontraktionen ufuldstæn- dig. Udstrømningsmængden forøges, og Straalen faar eri skjæv Retning derved. Er n Forholdstallet mel- lem hele Aabningens Omkreds og den indfattede Del deraf, og er «0 Udløbskoefficienten for fuldkommen Kon- traktion, saa bliver Udløbskoefficienten for ufuldstændig Kontraktion: — uo U + °5143 • w)- Ufuldkommen Kontraktion. Udgjør Aabningen mere end af Væggen, hvori den befinder sig, saa bliver Vandet ved Væggen ikke i Ro. Der bliver rigtignok Kontraktion paa alle Sider af Straalen, men den er for- mindsket og kaldes ufuldkommen. Udgjør Aabningen — af Væggen, saa findes ved de følgende Tabeller Koeffi- cienten un for ufuldkommen Kontraktion, naar man multi- plicerer Koefficienten uQ for fuldkommen Kontraktion med un Udtrykket ~ • Anm. I A og B er Trykhøiden maalt et Stykke inden- for Væggen paa et Sted, hvor Vandet er i Ro. I C og I) er Trykhøiden maalt tæt ved Væggen, hvor Vandet er i Bevægelse og staar lavere. I E gaar Nedskjæringen over hele Væggen, saaat Straalen støtter sig til Sidevæggen, hvorved Kon- traktionen paa Siderne ophæves. I C ere Vær- Un di erne beregnede efter Udtrykket- = 14-0,641. %2; i D efter: = 1 + 1,718 n4; un i E efter: — = 1,041 + 0,369 n2.