Haandbog for Mekanikere og Ingeniörer.
Samling af Tabeller, Formler og Regler af Aritmetik, Geometri, theoretisk Mekanik, Maskinlære, Vei-, Jernbane-, Bro- og Skibsbygningskunst
Forfatter: E.S. Lund, J.L.W. Dietrichson, B. Schnitler
År: 1877
Forlag: Den norske Forlagsforening.
Sted: Christiania.
Udgave: Anden bearbeidede Udgave.
Sider: 540
UDK: 62(02) Sch
DOI: 10.48563/dtu-0000123
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Hydrometri.
311
Hydrometeret angiver Vandets Hastighed. Man un-
dersøger Tverprofilets Kvadratindhold, og finder Udløbs-
mængden pr. Sekund, pr. Minut ved at multiplicere dette
med Hastigheden pr. Sekund, pr. Minut.
Et svømmende Legeme giver Hastigheden i Over-
fladen; for at finde den midiere Hastighed i en lodret
Lime benytter man f. Ex. 2 Kugler, hvoraf den øvre flyder,
den anden hænger et Stykke under den nede i Vandet,
eller en Svømmestav, der svømmer i lodret Stilling.
Den hydrometriske Propel, Wolltmanns Fliigel
angiver ved Antallet af Omdrejninger Vandets Hastighed
-8 • Constanierne findes ved at foretage en
Kække Iagttagelser for bekjendte Hastigheder.
Ved smaa Hastigheder bør man vælge en Propel med
stor, ved store Hastigheder en med liden Stigningsvinkel.
Det Pitotske Rør er et i begge Ender aabent Glas-
rør, der er bøieti en ret Vinkel. Den ene Gren stikkes horizon-
talt ned i Vandet med Æabningen mod Strømmen, den anden
holdes lodret. Vandet vil da staa et Stykke høiere indeni
Køret, end udenfor. Er h denne Høide, saa er Hastigheden
c ~ A . VÅ, hvor Coefficient«! A findes ved Forsøg.
Vandets Modstand mod et Legeme, der bevæger sis' 8 94.
den med en Hastighed c, og det Stød Vandet udøver
paa et stillestaaende Legeme, naar det strømmer med Ha-
stigheden c, findes at være:
75 c2 c2 c2
- m . . F. d = mi. 1 \ d + m2 dt
c?
W1 ' 2g ‘ & er Trykket mod den forreste Flade;
c2
-F.d er den Sugning, som Vandet under Bevæ-
gelsen udøver paa den bagerste Flade. F er Endefla-
dernes Kvadratindhold, li Vandets Tæthed.
For et Prisme, der bevæger sig efter sin Længderet-
ning, varierer m2 med Forholdet mellem Længden l og- F
medens ml er uforanderlig.
Man har fundet, naar Legemet er ganske nedsænket i
vandet:
Wil
for Stød: naar • = 0:
\'F
mi + ni > = m = 1,86;
er uforanderlig = 1,186.
1 ;
1,47;
2; 3
1,35 ; 1,33
for Modstand: naar - ,— = 0:
nii + »?2 = m ~ 1,25 ;
er uforanderlig = 1.
1 ; 2; 3
1,28; 1,31; 1,33