Haandbog for Mekanikere og Ingeniörer.
Samling af Tabeller, Formler og Regler af Aritmetik, Geometri, theoretisk Mekanik, Maskinlære, Vei-, Jernbane-, Bro- og Skibsbygningskunst
Forfatter: E.S. Lund, J.L.W. Dietrichson, B. Schnitler
År: 1877
Forlag: Den norske Forlagsforening.
Sted: Christiania.
Udgave: Anden bearbeidede Udgave.
Sider: 540
UDK: 62(02) Sch
DOI: 10.48563/dtu-0000123
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
332
Transportomkostninger.
F or Lokomotivtransport paa smalsporet Bane kan exem-
pelvis anføres følgende Erfaring:
Lokomotiv med 13 Tons Drivhjultryk (Ballast-
kjøring).
Stigning, Antal Vogne i Sættet, Antal Kbfv. i Farten. Pris pr. Kubikfv.
1 : : oo — — -p=iTo + 6 ØM-
1 : : 130 20 8,3 P=^o+12 Øre.
1 : 70 12 5
1 : 40 7 3 -P=ifb+24 øre-
hvortil kommer Læsning og Aflæsning 1,14 å l,20Kr., Bane-
lægning omtr. 7 Øre pr. Alen samt Materialier hertil in. m.,
der maa bestemmes efter de forhaandenværende Omstæn-
digheder.
Valget af Transportmaaden for et vist Arbeide af-
hænger fornemmelig af det bevægende Materials Masse,
den midlere Transportlængde samt af den Tid, i hvilken
Arbeidet skal udføres. I Forbindelse hermed maa tages i
Betragtning de større eller mindre Omkostninger ved An-
skaffelsen af det for det ene eller andet Transportsystem
nødvendige Materiel og dettes mulige Salg eller Benyttelse
ved andre Anlæg o. s. v., hvilket ved hvert Arbeide sær-
skilt maa bestemmes-.
Under Forudsætning af, at et Arbeide er af den Stør-
relse, og har den Beliggenhed, at Benyttelse af Skinnebane
med dertil hørende Materiel er berettiget, viser foran-
staaende Tabel, at Trillebortransport i dette Tilfælde ikke
bør strækkes ud ovei*........................... 100',
hvorefter Skinnebane bør benyttes, og- hvor saa-
dan ikke haves, ikke over................... 400',
hvorefter Hest og Kjærre bør bruges.
§ 99.
Jordtryk og Mur.
ab, Fig. 232, være den
naturlige Jordskraaning, S
den Vinkel, som den natur-
lige Skraaning danner med
Verticalen a . e., saa angiver
det Prisma, som indesluttes
af Halveringslinien af Vin-
kelen 5 og Verticalen, det
største Jordtryk.
Betegnes f. Ex. en Støt-
temurs Høide ae med h, Væg-
ten af en Kubikfod Jord med