Haandbog for Mekanikere og Ingeniörer.
Samling af Tabeller, Formler og Regler af Aritmetik, Geometri, theoretisk Mekanik, Maskinlære, Vei-, Jernbane-, Bro- og Skibsbygningskunst

Forfatter: E.S. Lund, J.L.W. Dietrichson, B. Schnitler

År: 1877

Forlag: Den norske Forlagsforening.

Sted: Christiania.

Udgave: Anden bearbeidede Udgave.

Sider: 540

UDK: 62(02) Sch

DOI: 10.48563/dtu-0000123

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 562 Forrige Næste
332 Transportomkostninger. F or Lokomotivtransport paa smalsporet Bane kan exem- pelvis anføres følgende Erfaring: Lokomotiv med 13 Tons Drivhjultryk (Ballast- kjøring). Stigning, Antal Vogne i Sættet, Antal Kbfv. i Farten. Pris pr. Kubikfv. 1 : : oo — — -p=iTo + 6 ØM- 1 : : 130 20 8,3 P=^o+12 Øre. 1 : 70 12 5 1 : 40 7 3 -P=ifb+24 øre- hvortil kommer Læsning og Aflæsning 1,14 å l,20Kr., Bane- lægning omtr. 7 Øre pr. Alen samt Materialier hertil in. m., der maa bestemmes efter de forhaandenværende Omstæn- digheder. Valget af Transportmaaden for et vist Arbeide af- hænger fornemmelig af det bevægende Materials Masse, den midlere Transportlængde samt af den Tid, i hvilken Arbeidet skal udføres. I Forbindelse hermed maa tages i Betragtning de større eller mindre Omkostninger ved An- skaffelsen af det for det ene eller andet Transportsystem nødvendige Materiel og dettes mulige Salg eller Benyttelse ved andre Anlæg o. s. v., hvilket ved hvert Arbeide sær- skilt maa bestemmes-. Under Forudsætning af, at et Arbeide er af den Stør- relse, og har den Beliggenhed, at Benyttelse af Skinnebane med dertil hørende Materiel er berettiget, viser foran- staaende Tabel, at Trillebortransport i dette Tilfælde ikke bør strækkes ud ovei*........................... 100', hvorefter Skinnebane bør benyttes, og- hvor saa- dan ikke haves, ikke over................... 400', hvorefter Hest og Kjærre bør bruges. § 99. Jordtryk og Mur. ab, Fig. 232, være den naturlige Jordskraaning, S den Vinkel, som den natur- lige Skraaning danner med Verticalen a . e., saa angiver det Prisma, som indesluttes af Halveringslinien af Vin- kelen 5 og Verticalen, det største Jordtryk. Betegnes f. Ex. en Støt- temurs Høide ae med h, Væg- ten af en Kubikfod Jord med