Haandbog for Mekanikere og Ingeniörer.
Samling af Tabeller, Formler og Regler af Aritmetik, Geometri, theoretisk Mekanik, Maskinlære, Vei-, Jernbane-, Bro- og Skibsbygningskunst

Forfatter: E.S. Lund, J.L.W. Dietrichson, B. Schnitler

År: 1877

Forlag: Den norske Forlagsforening.

Sted: Christiania.

Udgave: Anden bearbeidede Udgave.

Sider: 540

UDK: 62(02) Sch

DOI: 10.48563/dtu-0000123

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 562 Forrige Næste
Hvælvbroer. 449 nem Punktet e, trækkes fra d Linien deu4d3, og trækkes fra ?-4 — Vægtsummernes Endepunkt — Horizontalen r4u4 paralel med cp, og opreises fra %,, Skjærepunktet med deu4d5, en Vertikal u4p,, til Horizontalen igjennem cd, saa angiver Længden dp, Størrelsen af Hvælvets Horizontaltryk for Stødpunkterne c og e af det samme Hvælv. Afsættes fra p, paa Vertikalen ppi^ Længden af Vægterne | q, qt, tø, *Z3 og la i Følgerække i Punkterne u, u,, u.2, u3 og u4, og trækkes fra disse Punkter Resultanterne du, du,, du2, dii3, du4 findes, ved paralel med disse Linier at trække Linierne cdA, did<>, d2d3, d3d4 og d4d5, den gjennem c og e gaaende Modstandslinie cd,d2d3d4e. Forat finde Modstandsliniens Fortsættelse igjennem Ve- derlaget afsættes dettes Vægt — a=cbq^ — efter samme Maalestok fra u4 til u5, og drages saa Linien du5 og paralel med denne fra d5, hvor Hvælvets Modstandslinie træffer Vertikalen gjennem Vederlagets Tyngdepunkt, Modstands- liniens Fortsættelse d3d6 til Vederlagets Grundlinie. Lige- som Modstandslinien i Hvælvet ikke maa fjerne sig saa langt fra Perpendikulæren paa hver Hvælvfuge som Riv- ningsvinkelens Størrelse, maa selvfølgelig ogsaa Vederlagets Leiefuge. eller Temperstenens Flader nærme sig saameget mod Horizontalen, som Modstandslinien og Rivningsvinkelen maatte forlange. Ved overmurede Hvælv, eller hvor Hvælvene for Sta- bilitetens Skyld i Massen er givet Aabninger eller lettere Material, kan man, uden at skade Nøjagtigheden, dele Hvælvets og den ovenfor samme liggende Masse i lige- langt fra hinanden staaende Vertikallinier og antage, at ' enhver Dels Tyngdepunkter falder igjennem Delenes halve Bredde. Se Fig. 312. Har Belastningsmaterialet'en anden specifik Vægt end Hvælvet, t. Ex. 4 af det sidste, saa medtager man i Kon- struktionen kun | af Belastningens Høide og betragtes derpaa Overfyldningen af samme Vægt som Hvælvet. Formedelst denne ligelige Inddeling bliver det muligt at bestemme Modstandslinien uden foreløbig Beregning af hver Dels Vægt, idet man istedétfor denne kun sætter det bubiské Indhold — og dette er for ligestore Længdedele igjen udtrykt ved Hvælv- og Vederlagsdelenes Høider; sættes saaledes, Fig. 312, Længden a som Enhed for hver Hvælvhalvdel og sættes Høiden gjennem hver Dels Midte — h, 7z,, h2, h3 —------------, og sættes Hvælvets Bredde ligeledes = a, bliver hver Dels kubiske Indhold = c&h, a2hi, etc.; naar derfor a sættes som Enhed, angiver Høideme det kubiske Indhold. Paa samme Maade inddeles Vederlaget i midiere Høider h4 og h3.------------- I Lighed med hvad tidligere er anført, findes Mod- standslinien saaledes: Fra den foreløbig antagne Mod- standslinies Angrebspunkt c. i Halvdelen af den øverste Sten drages Horizontalen epi og forsøgsvis Linien cct, hvis Forlængelse træffer den fra h horizontalt trukne Linie