Haandbog for Mekanikere og Ingeniörer.
Samling af Tabeller, Formler og Regler af Aritmetik, Geometri, theoretisk Mekanik, Maskinlære, Vei-, Jernbane-, Bro- og Skibsbygningskunst
Forfatter: E.S. Lund, J.L.W. Dietrichson, B. Schnitler
År: 1877
Forlag: Den norske Forlagsforening.
Sted: Christiania.
Udgave: Anden bearbeidede Udgave.
Sider: 540
UDK: 62(02) Sch
DOI: 10.48563/dtu-0000123
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
Hvælvbroer.
449
nem Punktet e, trækkes fra d Linien deu4d3, og trækkes
fra ?-4 — Vægtsummernes Endepunkt — Horizontalen r4u4
paralel med cp, og opreises fra %,, Skjærepunktet med
deu4d5, en Vertikal u4p,, til Horizontalen igjennem cd, saa
angiver Længden dp, Størrelsen af Hvælvets Horizontaltryk
for Stødpunkterne c og e af det samme Hvælv. Afsættes
fra p, paa Vertikalen ppi^ Længden af Vægterne | q, qt,
tø, *Z3 og la i Følgerække i Punkterne u, u,, u.2, u3 og u4,
og trækkes fra disse Punkter Resultanterne du, du,, du2,
dii3, du4 findes, ved paralel med disse Linier at trække
Linierne cdA, did<>, d2d3, d3d4 og d4d5, den gjennem c og e
gaaende Modstandslinie cd,d2d3d4e.
Forat finde Modstandsliniens Fortsættelse igjennem Ve-
derlaget afsættes dettes Vægt — a=cbq^ — efter samme
Maalestok fra u4 til u5, og drages saa Linien du5 og paralel
med denne fra d5, hvor Hvælvets Modstandslinie træffer
Vertikalen gjennem Vederlagets Tyngdepunkt, Modstands-
liniens Fortsættelse d3d6 til Vederlagets Grundlinie. Lige-
som Modstandslinien i Hvælvet ikke maa fjerne sig saa
langt fra Perpendikulæren paa hver Hvælvfuge som Riv-
ningsvinkelens Størrelse, maa selvfølgelig ogsaa Vederlagets
Leiefuge. eller Temperstenens Flader nærme sig saameget
mod Horizontalen, som Modstandslinien og Rivningsvinkelen
maatte forlange.
Ved overmurede Hvælv, eller hvor Hvælvene for Sta-
bilitetens Skyld i Massen er givet Aabninger eller lettere
Material, kan man, uden at skade Nøjagtigheden, dele
Hvælvets og den ovenfor samme liggende Masse i lige-
langt fra hinanden staaende Vertikallinier og antage, at
' enhver Dels Tyngdepunkter falder igjennem Delenes halve
Bredde. Se Fig. 312.
Har Belastningsmaterialet'en anden specifik Vægt end
Hvælvet, t. Ex. 4 af det sidste, saa medtager man i Kon-
struktionen kun | af Belastningens Høide og betragtes
derpaa Overfyldningen af samme Vægt som Hvælvet.
Formedelst denne ligelige Inddeling bliver det muligt
at bestemme Modstandslinien uden foreløbig Beregning af
hver Dels Vægt, idet man istedétfor denne kun sætter det
bubiské Indhold — og dette er for ligestore Længdedele
igjen udtrykt ved Hvælv- og Vederlagsdelenes Høider;
sættes saaledes, Fig. 312, Længden a som Enhed for
hver Hvælvhalvdel og sættes Høiden gjennem hver Dels
Midte — h, 7z,, h2, h3 —------------, og sættes Hvælvets
Bredde ligeledes = a, bliver hver Dels kubiske Indhold
= c&h, a2hi, etc.; naar derfor a sættes som Enhed,
angiver Høideme det kubiske Indhold.
Paa samme Maade inddeles Vederlaget i midiere
Høider h4 og h3.-------------
I Lighed med hvad tidligere er anført, findes Mod-
standslinien saaledes: Fra den foreløbig antagne Mod-
standslinies Angrebspunkt c. i Halvdelen af den øverste
Sten drages Horizontalen epi og forsøgsvis Linien cct,
hvis Forlængelse træffer den fra h horizontalt trukne Linie