Haandbog for Mekanikere og Ingeniörer.
Samling af Tabeller, Formler og Regler af Aritmetik, Geometri, theoretisk Mekanik, Maskinlære, Vei-, Jernbane-, Bro- og Skibsbygningskunst

Forfatter: E.S. Lund, J.L.W. Dietrichson, B. Schnitler

År: 1877

Forlag: Den norske Forlagsforening.

Sted: Christiania.

Udgave: Anden bearbeidede Udgave.

Sider: 540

UDK: 62(02) Sch

DOI: 10.48563/dtu-0000123

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 562 Forrige Næste
455 Dynamometer. Indikator. ingen Kraft anvendes, maa vise paa Nullinien, vil under Experimentet trække op en Linie, hvis Afstand fra et givet Punkt- i Nullinien angiver Fjedrenes Bøjning og er pro- portional med Trækkekraften paa det tilsvarende Sted at Vognens Vei. Apparatet skal i Almindelighed være saa- ledes konstrueret, at Papirets Hastighed er af A ognens Hastighed. „ „ . . , Forbindelsen mellem Trækkekraften og Bøimngen hos Fjedrene kan, paa Grund af Forskjel i Staalets Elasticitet, ikke nøiagtigt bestemmes ved Regning, men bør bestem- mes ved paahængte Vægter. Ifølge Monn skulle Fjedre- nes Bredde b være 1|" a 2". Forlanger man saa, at de skulle være Legemer af ensformig Styrke, saa bin ei Læng- detværsnittet parabolisk, og om h betegner Fiedrens y kelse den, ' ning, paa Midten, fy dens Tykkelse i Afstanden x fra En- l Fjedrenes halve Længde og y begge Fjedres Bøi- saa har man: \ /x 8PP A, = 'h y - Og y — Ebh3 ’ E er Fjederniaterialets Elasticitetsmodulus, der for kan sættes mellem 30 og 40 Millioner I Formlerne hvor Stcial JS.ÉX11 w “ft ~ * T> /I regnes Z, 7(, b, x og y i Tommer og P i lund. Morins Rotationsdynamometer er bestemt til at vise § 124. hvormeget Arbeide, der overføres fra een roterende Axe til en anden. Det bestaar af en Axe, paa hvilken befinder sig en fast Skive og en løs Skive, saaledes at en Rem fra Drivemaskinen kan sætte Axen- i Omdreinmg. En tredie Skive fører Remmen, der meddeler Bevægelse til den Axe, som skal drives. . „ . 1 . Denne Skive er ogsaa til en vis Grad løs paa Axen, saa at den kan dreie sig paa denne et Stykke frem og til- bade Fra Axen udgaar i radial Retning en btaalfjeder, der med den anden Ende er fæstet til Skiven, saaledes at Fiedren undergaar Bøining proportionalt med den Kratt, Axen udøver paa Skiven. Paa Axen og dreiende sig- med denne, befinder sig ogsaa et Ramværk, der bærer et \ alse- værk, som, naar Apparatet er i Bevægelse, bringer et Pa- nirbaand til at bevæge sig i Retning af Radien med en Hastighed proportional med den, hvormed Axen roterer. En Blyant paa Valseværket optrækker Nullinien, og en an- den Blyant fæstet til Skiven eller til Enden af Fjedren ontrækker' en Linie, hvis Ordinater forestille den paa Ski- , ven £ udøvede Kraft. Valseværket drives af en paa- Axen siddende løs Tandring, der under Axens Omdreming holdes stille af en Trækkestang. Richards Indikator, Fig. 315, er det nu mest brugelige § 125. Instrument til Bestemmelse af Trykket i en Dampcylinder. E er et Stykke af en Kran, der kan sætte Dampcylmderen i Forbindelse med det indre Rum af Cylinderen Dl). * er en stærk Spiralfjeder, der blot tillader Stemplet H at bevæge sig et lidet Stykke op og ned. Til et Instrument ,