Haandbog for Mekanikere og Ingeniörer.
Samling af Tabeller, Formler og Regler af Aritmetik, Geometri, theoretisk Mekanik, Maskinlære, Vei-, Jernbane-, Bro- og Skibsbygningskunst

Maskindeles Konstruktion. 513 meteren af Lagerboltene M pleier at være 0,3 D til 0,25 D, naar de ere to i Antal; er den fire, saa sættes Sektionen af hver Bolt — 0,6 X Sektionen af hver Bolt, naar der er to. Tykkelsen af Godset mellem Siden af Lagermetallerne og Bolten gjøres lig Boltens Radius, og Tykkelsen af Me- tallet udenfor Bolten gjøres | til 1 Gange Boltens Diame- ter. Tykkelsen af Bundpladen kan sættes | D til | 7), og det samlede Tværsnit af Bolte i denne gjøres 1| X det samlede Tværsnit af Lagerboltenfe. Indretningen af et Lager til at modtage Trykket af Propelleren er vist ved Fig. 337. Axelen er forsynet med 6 til 8 Ringe, hvis Bredde efter Axelen kan sættes | til £ af Axelens Diameter; Mellemrummet mellem Ringene pleier atvære ligt Ringenes Bredde. Ringenes Høide efter Radien gjøres | X Bi’edden, og Metallets mindste Tykkelse over Ringene gjøres lig Rin- genes Høide. Begge Metaller have paa- støbte Ringe udenpaa, der passe i Furer i Over- og Underlageret. Antallet ?if disse er sædvanligvis 2. An- tallet af Lagerbolte kan sættes 1 paa hver Side for Axler 3 til 5" i Diameter; over disse Fig. 337. Dimensioner bruges i Almindelighed 2 Bolte paa hver Side. Det samlede Tvær- snit af Bolte kan sættes til T’T af Axelens Tværsnit, Tykkelsen af Overlageret og af Underlagerets Bund om- kring | af Axelens Diameter, Høiden af Overlageret paa begge Ender — 3 X Diameteren af en Bolt og Tykkelsen af Godset rundt Bolten = § af Boltens Diameter. Svinghjul. Dreies en Maskinaxel rundt ved en Krum- § 153. tap formedelst en konstant eller variabel Kraft i Retning V — v af en Stempelstang, saa forstaar man ved S = ---------— Omdreiningsbevægelsens saakaldte Ujevnhedsgrad, naar V og v betegne Krumtappindens største og mindste Hastig- hed og c dens midlere Hastighed. Weisbach. sætter Ujevn- hedsgTaden = 20 til gg ved Maskiner, saasom Pumper, Møller o. s. v., der ikke trænge stor Jevnhed i Bevægelsen,