Forelæsninger over Trevlstoffer, Papirfabrikation og Grafiske Kunster
Med Tegninger ved S. Fiedler

spiller dog næppe nogen Rolle* skyndt den giver længere Taver. Den viste Form for Defibrør kan som nævnt drives di- rekte af en Turbine med lodret Aksel. Vød. at lægge Træsliberi- erne nær Udløbet af en Elv, hvor der er et Vandfald, kan man dels flaade Træ ned til Fabriken, dels udskibe Produktet og en- delig benytte Vandkraften til D-rivkraft og Vand til Skylning af Stenen. Deflbrører til f.Eks. 4^0 HK. er nu almindelige. Fra Kanada kom i Slutningen af forrige Aarhundrede en Variation af den nævnte Slibemetode til Europa, nemlig den -saakaldte Var m si i b n i n g , og den har naaet en meget stor Udbredelse. Princippet er, at man anvender saa meget min- dre Vand til Skylning, at det afslebne Stof bliver ubehageligt varmt at føle paa. Naar Træet er saa varmt, rives Fibrene løse fra det med mindre Kraft og gaar som Følge deraf mindre itu, hvorved man faar længere Fibre, der tillige bliver smidigere. Paa den anden Side bliver Kraftforbruget, som Defibrøren kræ- ver, større, ved at Stenen holdes mindre ren og derfor bider mindre. Om man faar større eller mindre Produktion ved Kold- eller Varmslibning, er- der Uenighed om. Til Varmslibning brugtes oprindelig en Sten med. mindre Radius, idet man anvendte et højere Tryk for at faa Stenen og Træet varmere men saa vilde bremse Stenen for meget, hvis den var stor i Diameter. En Sten med en lille Diameter var desuden billigere, og man kunde lade den løbe hurtigere uden at risi- kere, at åen sprang. Til Gengæld reduceredes Antallet af Måle- steder. Efterhaanden har man gjort Stenen ved denne Anordning omtrent lige saa stor som ved Koldslibning, og dens mange Om- drejninger g^r dens direkte koblede Turbine eller den drivende Elektromotor billigere. Et almindeligt Arrangement med vandret Akse paa Stenen, der sædvanlig er en kunstig Sandsten, er da nutildags som vist paa Tavle II, Fig. 2. Et af Dækslern© d er lukket op om Hængsler for at vise VedstykHerne k. S er Skærpe-* apparatet. Nu er man i Norge ligesom i U.S.A, næsten ganske gaaet over til Varmslibning og til at bruge den viste Anordning, som ogsaa andetsteds har vunden stor Udbredelse, men som med. Anven- delse af mere Skyllevand i øvrigt ogsaa har vundet stor Udbre- delse til Koldslibning. Man bruger da Defibrører af den i Figuren viste Kon- struktion li^e fra smaa Slibere med 2 Målesteder og til 80 HK og indtil Storkraftslibere til indtil 1000 HK med 4 Cylindre. Jo finere man maler Træslibet, des dyrere bliver det naturligvis, men kan da ogsaa give Papir, der ved Glitning bliver kønnere glat. Naturlige Sandsten til Defibrører er i ikke ringe Grad afløste af kunstige Smergelsten og kunstige Sandsten. § 89. Brunt Træ slib og Enges Træslib. Til Fremstilling heraf dampes Træet, før det slibes. Man ødelægger herved øn Del af de InkTUsterende Stoffor, som senere gør Papir mørkt ved Paavirkning af Lys og Luft. Damp- ning sker ved 4 Atm. Tryk, - som svarer til 144°C i 10 Ti- mer, og da SIibevedstykkerne derved bliver brune, kaldes det ved Slibningen senere vundne’ Trsslib for brunt Træslib. Det bruges særlig til det bekendte brune Pakpapir og desuden til Papper. Hvis man damper Træet ved for lav Temperatur, faar man ikke fjernet de i nkrus t erend.e Stoffer i tilstrækkelig^Grad? og hvis man damper det ved for høj Temperatur, tager Filtrene S k o '1 q Kort før Verdenskrigen fremkom den tyske Ingeniør ErxRes Patent naa Træslib nf v T T* • E _____ ~ . -L med en lavere Temperatur nemlig 100 ä 125 , hvorved man .uar Træslibet lysere, men derimod anvende et højere Tryk, nemlig 10 å 13 Åtm* idet man tilvejebringer dette ved Inddrivning af Vand med en Pumpe, idet der maa være Luft i Kedlen. Ellers kan man nemlig ikke" faa anden Temperatur end den, der for mættet